Februar 2025

Sidste sommer tog min professionelle tilværelse en højst uventet drejning. Efter nogle turbulente uger i Underholdningsorkestret stod ensemblet uden ledelse fra den ene dag til den anden, og jeg blev spurgt, om jeg ville overtage for en periode. Lidt tøvende sagde jeg ja, for jeg er glad for mit job som orgsnist, og jeg kunne se, at de to opgaver i længden ikke var forenelige.

I første omgang drejede det sig dog kun om et år, og med stor velvilje fra mit sogn, som lod mig gå på nedsat tid, lod dig sig gøre at få kalenderen til at hænge sammen. Men kort før jul blev jeg opfordret til at lade mig forlænge i stillingen som orkesterdirektør frem til udgangen af 2027, og det valgte jeg at sige ja tak til.

Det indebærer imidlertid en smertelig beslutning: jeg må sige farvel til kirken og orgelbænken. Det er et stort identitetstab! Jeg har været utroligt glad for min stilling i Stavnsholtkirken, hvor jeg har fået fremragende arbejdsforhold og fuld opbakning fra både præster, menighedsråd, sangere og menigheden. Mere end 30 år er det blevet til her i sognet - og så længe bliver man kun på pinden hvis man enten mangler enhver fantasi og forestillingsevne eller føler sig i sit helt rette element.

Men opgaven som chef for den tilsyneladende umulige opgave, som Danmarks Underholdningsorkester repræsenterer, er alligevel så fascinerende og spændende, at jeg ikke kunne sige nej, når nu chancen bød sig. Det er et projekt, der kan sammenlignes med humlebiens flugt. Det lykkes alene i kraft af et kolossalt engagement fra alle involverede, både musikerne og de administrative medarbejdere.

Orkestret har markeret sig som internationalt kammerorkester med præmierede indspilninger af Mozart, Haydn og Beethoven under ledelse af chefdirigent Adam Fischer. Men musikerne tunererer lige så veloplagte rundt i landet med Sebastian, Anne Linnet og Queen Machine; og de kaster sig begejstret ind i samarbejdet med kulturskolerne i Høje Tåstrup, med hvem vi allerede under den tidligere direktør, Andreas Vetö, har indgået et perspektivrigt partnerskab om musik og inklusion.

Jeg er med andre ord havnet i en manege, hvor der er mange bolde i luften på samme tid. Masser af ideer og visioner, knap så mange penge - og dog et fyrværkeri af aktiviteter og projekter. Der er nok at se til!

Og desværre koster det så mit organistembede. Jeg holder afskedsgudstjeneste i Stavnsholtkirken 23. marts kl. 10, og efter gudstjenesten runder jeg af med en kort koncert sammen med vores skønne sangere i kirkens kammerkor Convivium. Velkommen til! Efter koncerten byder kirken på lidt godt til ganen ved en reception i kirkens mødelokale.

Jobbet koster også kræfter i forhold til mit komponistarbejde. Det kan ikke undgås. Men når jeg om kort tid har takket af som organist, så bør der trods alt blive bedre tid til nodepapiret...

Og det er nødvendigt, for jeg har et par gode bestillingsopgaver, der ligger og venter. For tiden arbejder jeg på en kammerversion af Händels Messias, som Strostrøms Kammerensemble har premiere på til december ved koncerter i deres region. Og i 2026 fylder jeg rundt; det fejres bl.a. på Fyn, hvor Odense Symfoni Orkester uropfører et større orkesterværk, som jeg er i fuld gang med de første skitser til.

Inden da glæder jeg mig til at høre Tine Rehling uropføre min harpesolo Orpheus ved en koncert i Stavnsholtkirken 27. april. Et stykke, der indgår i værkserien Olympic Suite. Og til sommer rejser jeg til Colombia, hvor det meget velspillende symfoniorkester i Bogotá og deres initiativrige svenske chefdirigent Joachim Gustafsson sammen med Bo Boje Skovhus vil opføre den instrumentation af Schuberts sangcyklus Winterreise, som forrige år fik sin urpremiere med Danmarks Underholdningsorkester. På programmet i Bogotá står også min fløjtekoncert Beauty And the Beast med orkestrets egen solofløjtenist Cristian Guerrero som solist.

Så jeg får lykkeligvis ikke lov til helt at glemme tilværelsen som komponist...

John Frandsen

Aktuelle links

Requiem

Winterreise

Beauty And the Beast

Orpheus

Olympic Suite

Simon Grotrian

Nyhedsarkiv