(placeholder)

Grotrian salmer (2009)

Simon Grotrian

Helligåndskirkens Kor, Århus

Anders Gaden, dirigent

At se frem er også at se tilbage. Tilbage mod alt det, vi kom fra  Den der vil tale ind i sin tid, er oftest den der kender sin baggrund, sin tradition, og som kan jonglere og ommøblere traditionens sprog så det bliver som en nyudsprungen ærteblomst.


De store bevægelser i den europæiske kultur er sket  med blikket både vendt tilbage mod fortiden  og fremadrettet mod det kommende. Dette kendes særligt tydeligt  fra Renæssancen og  Reformationen.


I Renæssancen havde kunstneren, teologen, videnskabsmanden  blikket tilbage til antikkens rige sprog og udtryk og på baggrund af denne fascination  skabtes et nyt  sprog og nye tanker. Reformationen førte til en omstrukturering af store dele af Europas. Denne store forandring af forholdet mellem  politik og religion, tog sit udgangspunkt i en søgen tilbage til  kilderne.

Men det er ikke kun i de store kollektive ommøbleringer, denne tendens gør sig gældende. Digteren T. S. Elliot, en af det 20. århundredes store modernister var  bevidst om,  at digtet opstår  i spændingen ”mellem nærværende tid og svunden tid.” Hvad der kunne have været og hvad der har været peger mod det samme mål, som er altid nærværende.


Vi har ønsket at sætte Simon Grotrian ind i en ramme, der peger på, i hvor høj grad hans meget moderne digtning har traditionen med sig og bag sig.  Han sammentænker  udtryk og metaforer fra traditionen, fra den kristne tradition som fra den græske mytologi for at nævne to væsentligste spor i hans digtning. Disse gamle spor  sættes sammen med et profant og hverdagsagtigt sprog, der bevidst skurrer mod hinanden. Han er noget så sjældent som en  religiøs og en moderne digter. Både religiøs og moderne. Det er helt enestående. Der er mange der udråbes til at være moderne salmedigtere, som i virkeligheden bare reproducerer fortiden, blot pænere og fladere.  


Hos Grotrian  ringer testikler solen ned.


Det profane og det religiøse forbindes og udnyttes. Der er en slangforbindelse mellem testikler og et klokkeværk som sættes sammen uden at være plat, synes jeg, fordi forbindelsen allerede findes i sproget. Alvor og humor krydses i hans tekster. For nogle vil det være for meget, for langt ude, for andre kan det åbne øjet for englevinger og øret for de nye toner.  

Sådan næsten leger  Grotrian med et metafysik billedsprog, hvor ordet Gud optræder hyppigt, men også ord som: kloden, hovedet, øjet. Det himmelske perspektiv er med i de fleste af  hans digte og alle hans salmer. Med et vingesus sættes der ild til sproget, ikke mindst det religiøse sprog, hvor det der måtte ligge dødt og begravet i sine egne klicheer.  


Grotrian skriver i  digtsamlingen: ” Livet er en ko”:


        og selvom vi har glemt det tit

        og salmer bruges op som kridt


Salmer bruges op som kridt, minder han om, i sit forfriskende billedprogram.


Man kan kalde Grotrian en profetisk digter, der lader metafysikken vende tilbage i billedsproget. Mens teologer  og behjertede forkyndere slår sig for munden for ikke at sige for meget om Gud, om det visionære og det profetiske, så er sansningen og kunsten altid foran og åbner rum og døre og vinduer til en forunderlig verden.


Med Grotrian bliver det både skæggere og mere nødvendigt at turde tale og drømme om det vi ingen viden har om, men billeder så rige som Grotrianske eller groteske eller gotiske  blomstrer, der slår rødder i tiden og trækker os op fra sprogets dødvande.  

Ulla Salicath, sognepræst


Originalmelodier til tekster af

Simon Grotrian:

Korsatser a cappella


Denne verden aber efter

Din frelser blir din klippe

Guds nåde er en vintergæk

Velsign mit barn, du kære Gud

En skov af lærketro

Lad os bære hjertet frem

Kære Gud, kære Gud!

Jeg fryser i mit verdensskrud

Jeg viger i min sjæl

Helligånden

Halleluja!

Han glemmer mig aldrig

Tak for dét, og meget mer

Hvad er nød for Herrens trone?

Aften, kom!

Sang og orgel


Denne verden aber efter

Din frelser blir din klippe

Hvad er nød for Herrens trone?

Han glemmer mig aldrig

Jeg fryser i mit verdensskrud

Kære Gud, kære Gud!


Grotriansalmerne er udgivet af

Edition Wilhelm Hansen.

Kontakt venligst forlaget.





Flere af melodierne indgår i

John Frandsens Requiem


Men sangene er også gennemgående tema i en  koncertmosaik, hvor

John Frandsen (orgel)

Kirsten Grove (alt) og

Ulla Salicath (liturg)

stiller salmer og bønner af Simon Grotrian over for andre digte og bibeltekster samt et udvalg af Dvoraks "Biblische Lieder".

Læs mere om dette projekt her.


Grotrian-koncerten kan gennemføres i alle kirker.

Kontakt venligst John Frandsen

for at høre nærmere om pris og ledige tidspunkter.


Læs også Jakob Schweppenhäusers artikel To Grotrianer - en meget omfattende sammenlignende analyse af Jesper Gottliebs og mine melodier til Grotrians salmer, bragt i tidsskriftet Hymnologi, årg. 45 nr. 1-2.


Helligånden sværmer da

ned på denne finger

træerne tar kronen af

bellisfrøet ringer

spindene med flueord

danser over stol og bord

han er dén, der klinger.