Artikler og essays
med komponisten
Biografi v/ Svend Hvidtfelt Nielsen
Stilhed.
En trinvis stigende bevægelse i bratsch.
C-dur.
Piano pianissimo.
En harpeflageolet afrunder delikat første frase.
Stilhed, ny frase.
En klarinettone klinger med, men opdages egentlig først, da den som en rumklangseffekt bliver hængende på en tone som bratschen netop har forladt. En fløjtetone dukker frem af melodikken, som en tone der sidder fast, før den igen glider ind og bort i melodiforløbet. Nu dukker også et horn op langt borte, og andenviolinerne sætter an med bratschens tema, blot en sekund højere, og langsomt, langsomt udfoldes en fuga, der ud af strygernes melodik langsomt lader resten af orkesteret tone frem. Læs mere…
John Frandsen som vokalkomponist v/ Trine Boje Mortensen
Som komponist, deltager i musiklivets organisatoriske instanser, organist, debattør, lydproducer og foredragsholder er John Frandsens aktivitetsniveau skyhøj. Med integritet, nysgerrighed og en misundelsesværdig energi er John Frandsen en af dansk musiklivs faste støttepiller og har været det i hele sit aktive musikerli. Men billedet med støttepillen er ikke tilfredsstillende, for sådan en står stille – og det gør John Frandsen ikke. Dertil er der alt for meget humor og nysger- righed blandet sammen med det saglige og robuste. s hele bookletartikeln til dacapo-cd'en "Songs"
UD med ny musik!
Musikhistorien rummer mig bekendt ingen eksempler på, at en genre har overlevet i en så ophøjet isolerethed fra sin egen samtid, som den, vores ny musik miljø befinder sig i for tiden. Det sker, at enkelte komponister bliver overset i deres levetid og rehabiliteret af eftertiden. Men en hel genre? Kunstnerne behøver ikke nødvendigvis at være elsket af folk; men de bør i det mindste kunne påkalde sig opmærksomhed. Hvordan generobrer vi den kulturelle dagsorden? Læs mere…
Salmeintroduktioner - fire gange 'ugens salme' på www.salmer.dk
I juni 2023 fik jeg lov at introducere fire salmer på hjemmesiden salmer.dk, som er et site, hvor en stadig større del af den danske salmeskat gøres tilgængelig, og hvor også nye salmetekster og -melodier bliver præsenteret og lagt ud til brug i landets kirker. Jeg skrev om flg. fire salmer:
Nu blitzer Åndens hvide lys (Kirsten Tange Jørgensen)
Helligånden sværmer da (Simon Grotrian)
Nu sænker Gud sit ansigt over jorden (Tove Ditlevsen)
Hellig, hellig, hellig (Iben Krogsdal)
Musik er et sprog - klumme i Kapelmestrenes Blad sommeren 2023
Musik er et sprog. Ikke i lineær, episk forstand, men et sprog om det uudsigelige. Om følelser, stemninger, anelser – alt det, der er hinsides vores forstand. Af væsen er musikken den mest abstrakte kunstart af alle. Dens luftighed kan undertiden få os til at henfalde i sværmeri, men skønt musik aldrig 'handler om noget' – sådan helt konkret – så er de musikalske arketyper alligevel dybt forankret i os. Læs mere...
Kammermusik i Thy - åbningstale ved Thy Kammermusikfestival 2017
Det er i sandhed Nordjylland, der viser vejen i disse år. Mens resten af Danmark diskuterer nedskæringer, orkesterlukninger, omprioriteringsbidrag, PISA-
undersøgelser og mindre plads til kreative fag i skolen, så insisterer I heroppe på, at musikken er et nødvendigt rum og et vigtigt sprog for menneskelig erkendelse og personlig dannelse. Det er opløftende – tak for det! Læs mere…
musik, (via lat. musica fra gr. mousike (techne) 'musernes kunst', af mousa 'muse'), oprindelig en fællesbetegnelse for alle de kunstarter, som ifølge den græske mytologi stod under musernes beskyttelse (jf. adj. musisk); i dag benyttes ordet udelukkende om tonekunst. I denne betydning kan musik defineres som lyd struktureret i et tidsligt forløb. Heri er umiddelbart indeholdt tre forudsætninger: 1) Der skal være lyd. Musik er et klingende fænomen; man kan ganske vist godt betegne et nedskrevet partitur som musik, og en kyndig partiturlæser er i stand til direkte herfra at høre musikken for sit indre øre. Men dette er kun i uegentlig forstand musik. Musikværket bliver først egentlig realiseret i det øjeblik, det klinger. 2) Lyden skal være struktureret. Der skal ligge en menneskelig, kreativ vilje til grund for dens sammensætning, for kompositionen. Fuglesang og andre naturlyde betragtes således ikke som musik, ligesom også støj og andre former for akustisk tilfældighed principielt falder uden for begrebet. 3) Lyden skal udfolde sig i et afgrænset og sammenhængende tidsrum. Det er den tidslige rækkefølge, hvori de enkelte klanglige bestanddele er bestemt til at følge efter hinanden, der gestalter musikværket. Læs hele John Frandsens artikel til opslagsordet "musik" i Den Store Danske Encyklopædi
Operaens rum - og tegneseriens... af Christina Dahl
Der er flere lighedstegn mellem opera og tegneserie, end man lige skulle tro. Begge medier er de store sandheders tumleplads; både opera- og tegneseriefigurer skal kunne udtrykke store sandheder i ganske få sætninger, som når tegneren på 3-4 billeder skal fortælle en hel historie. Eller når kærlighedshistorien med få replikker skal sættes på plads i operaen. Også operaen er nemlig er en knap og koncentreret udtryksform, uden plads til de store diskurser og uddybninger – alt, hvad der siges, er punchlines.
Læs hele Christina Dahls programartikel til operaen EGOLAND.
Rejse langs yderposter - af Jørgen I. jensen
Et stort, fuldt udbygget requiem – en dødsmesse – for soli, kor og orkester. I forlængelse af den store ophøjede tradition for Requiem-værker og med musikalsk udfoldelse af hele den latinske middelalderlige tekst, med rødder helt tilbage til oldkirken. Skrevet af en dansk komponist med en på alle måder nutidig kulturbevidsthed.
Man spørger uvilkårligt sig selv, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.
Læs hele Jørgen I. Jensens artikel til REQUIEM cd-booklet’en
To Grotrianer - af Jakob Schweppenhäuser
To danske komponister har taget kraftigt livtag med Grotrian-salmerne: Jesper Gottlieb og John Frandsen (...) Gottlieb og Frandsen har nærmet sig Grotrian fra to vidt forskellige sider, på to vidt forskellige måder - to måder, som kan tænkes i forlængelse af Thomas Laub og romantikernes modstridende positioner i forholdet til Grundtvig.
Læs hele Schweppenhäusers artikel fra tidsskriftet Hymnologi, 45. årg, 1-2
Som hånd i handske
Artikel af John Frandsen til Organistbladet - november 2019
For mig har Grotrtian været en kolossal inspirationskilde. I sine salmer sparker han døren ind og insisterer på, at kunsten, dybden, flerstemmigheden, kompleksiteten er afgørende elementer i det religiøse sprog. En tiltrængt modvægt til den åndelige højdeskræk, der prægede megen salmedigtning i slutningen af 1900-tallet – ingen nævnt, ingen glemt!
Jeg glæder mig over, at Grotrians liv og værk har vist en ny vej for dansk salmedigtning. Det ser ud som om, at der i disse år er en opblomstring af genren, hvor den igen bliver et relevant medie for kunstneriske udtryk – og ikke blot for det, man kunne kalde 'prædikener på vers'. Og jeg glæder mig over, at flere og flere komponister er klar til at følge op med meget forskellige bud på den musikalske iklædning. Læs hele artiklen
REQUIEM - en messe for livet
Artikel af John Frandsen til tidsskriftet PubliMus - september 2014
Jeg er blevet spurgt mange gange, hvad det er, der får en moderne komponist i det 21. århundrede til at bruge to år af sit liv på at tonesætte en så gammel tekst. Har dette middelalderlige verdensbillede overhovedet noget væsentligt at sige det moderne menneske?
Ja, det er jeg overbevist om! Vi lever på mange måder i en tid, hvor mennesket er mere angst for og mere fremmedgjort over for tanken om sin egen dødelighed, end måske nogensinde tidligere. Vi bilder os ind, at vi mestrer vores tilværelse i alle dens aspekter; vi bekender en klippefast tro på teknologiens landvindinger og videnskabens verdensbillede. Og vi forfærdes, når vi pludselig konfronteres med grænsen for vores egen formåen: døden har vi ingen magt over og ingen rimelig forklaring på.
Det moderne menneske er tilbøjeligt til at betragte døden som en slags ‘funktionsfejl’. En ting, der gik galt for Vorherre ved verdens skabelse. Et livsvilkår, som nogen bør kunne drages til ansvar for. I USA er det ikke helt usædvanligt, at pårørende sagsøger lægerne og sygehusene, når deres kære dør. Men døden er jo en realitet. Den er faktisk det eneste 100 % sikre vilkår for vores eksistens.
Mennesket er (i hvert fald så vidt vi ved…) den eneste skabning, der er bevidst om sin egen endelighed. Om tidens gang og om dødens realitet. Den viden ligger som en understrøm under alle vore dage – for det meste gemt dybt nede i vores underbevidsthed, men undertiden skræmmende nærværende. Vi har derfor til alle tider et behov for at komme overens med vores dødsangst. Det er denne tematik, der udfoldes kunstnerisk i et Requiem. Læs hele artiklen
Jeg har brug for en tvivlsbekendelse
Interview med John Frandsen i Kristeligt Dagblad - 31. oktober 2016
Tro er ligesom kunst, musik og kærlighed. Den skal gribes og ikke begribes. Troen forsvinder nemlig mellem fingrene på os, når vi prøver at holde den fast.
Tro er for mig også et rum, hvor jeg går ind og får perspektiv på livet og bliver klogere på mig selv. En sprogløs erkendelsesramme, hvor jeg med mig selv og min faste følgesvend tvivlen kan diskutere de eksistentielle spørgsmål i en kontinuerlig skabelsesproces. (...)
Jeg har altid haft det svært med dogmatiske læresætninger, og jeg ved ikke, om jeg tror på "kødets opstandelse og det evige liv". Trosbekendelsen er for mig den mest problematiske del af vores liturgi, hvor vi som mennesker forsøger at slå søm i troen og gøre det ubegribelige begribeligt, at definere det udefinerlige.
Jeg har langt mere brug for en tvivlsbekendelse. s hele interviewet
Ej blot til grin
Interview om komisk opera, bragt i operabladet Ascolta december 2012
Fortællemåden i opera rummer indlysende urimeligheder. Det er næsten sådan, at jo alvorligere handlingen er, desto sværere er det at tage den alvorligt. Selv en stor Wagner-opera, hvor helten synger i en halv time om sit banesår, kan tage sig meningsløs ud, både fortælle- og oplevelsesmæssigt. (...)
Det ligger til mig at vælge en strategi, der ikke ’bliver i myten’, men dyrker videre på sammenstødet mellem fortælleformer. Det sammenstød er vildt interessant! Og for mig er humor en uundværlig del af tilværelsen, noget jeg hele tiden inspireres af og får ideer ud fra. Også når jeg oplever værker af andre, der fortæller en historie fra en humoristisk vinkel, får jeg åbnet mine øjne mere, end seriøst teater undertiden gør. Læs hele interviewet
Musikken begynder, hvor ordene holder op
Interview i magasinet "Dansk Sang" 2016, nr. 5
Musik er meget mere end bare noget, man lader sig underholde af. Musik er et sprog, en kunstart. Det er en rig oplevelse at komme ind i et musikalsk univers og opleve, at det er noget, man kan be nde sig i, og ikke bare noget man lader sig underholde af. Den klassiske musik repræsenterer også en lang bagudgående tradition. Musik er lyd, der er struktureret i tid. Det at strukturere lyd i tid har gennem hele menne- skehedens historie udgjort en erkendelsesform. Ligesom det også er vigtigt, at vi kan læse romanklassikere og tolke dem ind i vores egen tid, er det også vigtigt, at den klassiske musik kan bringes ind i vores egen tid og genfortælles. Det er vigtigt, at børn og unge mennesker møder dette, fordi det udgør en dimension af vores tilværelse, som er en be- rigelse. Der mere end bare et dannelsesspørgsmål – det er i virkeligheden et erkendelsesspørgsmål. Det er et ekstra sprog at udtrykke sig i.
Guitaren – instrumenternes akvarelpensel
At skrive for guitaren er om noget begrænsningens kunst...
Guitaristen Erling Møldrup formulerede det engang (med guitaristens karakteristiske selvironi) på denne måde:
Guitaren er et utrolig udtryksfuldt og dynamisk instrument. På den kan man spille lige fra det svageste pianissimo, det lyder således: pling....! - til det kraftigste forte, det lyder således: pling...!
Den klassiske guitar er med andre ord intimitetens instrument. Læs mere…
The Divine Zoo - en analyse
Studentereksamensopgave af Nanna Ohrhammer Josefsen
William Blake er sandsynligvis en af kulturhistoriens særeste personager. Blake skabte sine værker ud fra færdige billeder, der gennem hans idéer om en forestillingsverden opstod i hans tanker. Han visualiserede så at sige helheder i den menneskelige tilværelse, og hans helt unikke evne til at udtrykke dette helt simpelt, har i eftertiden placeret ham som en af sin kulturelle tids nøglepersoner.
Blake fangede min interesse, da jeg i min egenskab af sanger i DR Pigekoret, stødte på ham gennem John Frandsens nykomponerede korværk The Divine Zoo.
Hvordan er det muligt at sætte musik til disse værker som Blakes digte udgør? Kan det overhovedet lade sig gøre at skabe et udtryk, der bare tilnærmelsesvis opretholder helheden i Blakes visioner, ved at pille tekst og billede fra hinanden og erstatte farve med lyd? Dette vil blive diskuteret i denne opgave.
DR og public service
For mig handler public service i høj grad om mod – kreativitet – nytænkning. Om vilje til at eksperimentere med form og indhold. Om visioner på kunstens og kulturen vegne – ikke blot på virksomhedens eller på lyttertallenes.
Netop dette mod har tidligere kendetegnet DR. Det har været DR, der turde tage en chance eller støtte utraditionelle initiativer i musiklivet. Det gjaldt både inden for den klassisk-klassisk musik og inden for samtidsmusikken. Der var forholdsvis kort vej fra et godt og spændende projekt til DR’s sendeflade.
DR’s dødskamp
Da DR’s generaldirektør Kenneth Plummer i marts skulle fortælle om de barske konsekvenser af den manglende økonomistyring af DR-byggeriet og af DR’s drift i det hele taget, lovede han, at han ville gennemføre ”intelligente besparelser”.
Han har i sandhed holdt ord: Man sparer nu al intelligens bort fra DR.
Vulgær og banal? ja-tak!
Opera er stiliseringens sprog. Et univers for skæbner og situationer der er lager-than-life. Som kan ophøjes til universelle. Til myter. Og jeg tror, det er her fascinationen ligger – ikke mindst for det moderne menneske. Vores tid tørster efter ’det store drama’. Og der er i virkeligheden ikke ret langt fra samtidens fantastiske fortællinger som fx ”Lord of the Rings” og ”Harry Potter” til operaens sprog og udtryk.
Jeg kunne tænke mig en nutidig musikdramatik, der i langt højere grad turde udforske dette univers. Hvad gemmer der sig fx i tomrummet mellem musikdramatik og computerspil? Mellem opera og film? Hvad findes der af udtryksmuligheder i ingenmandslandet mellem Poul Ruders og Andrew Lloyd Webber? Læs mere…
Om nye salmer
Et af de vigtigste krav man kan stille til en salme er, at teksten og melodien skal berige og løfte os, tolke en fælles oplevelse af evangeliet, uddybe og perspektivere den. Derfor er det så vigtigt, at man tør stå ved ‘de store følelser’. Vi må ikke i misforstået folkelighed gøre tingene mindre end de er. Menneskelivet er fuldt af gåder og modsigelser, og vi snyder hinanden for gode, store og afklarende oplevelser, hvis vi lyver os fra det. Læs mere…
Melodi, raffinement og et ekko af romantik
– musik af John Frandsen
Portrætartikel af Svend Hvidtfelt Nielsen
Det er melodien, man almindeligvis fremhæver hos John Frandsen. Hans særlige melodiske åre, sansen for den fint formede vokale melodik, som gennemstrømmer Frandsens musik. En melodik komponisten selv til tider har karakteriseret som ”surrealistisk”. Læs mere...
Dansk musiks guldalder
Ny musik i Danmark har i de seneste årtier oplevet en guldalder. Der er et meget livskraftigt og produktivt miljø blandt både komponister og udøvere, den stilistiske mangfoldighed er stor og kvaliteten af ny dansk musik nyder bredere og bredere anerkendelse. Læs mere...
Kunsten at tegne en hane
– kronik i Berlingske Tidende, 1996
Samfundet behøver kunsten, også selvom den ikke altid er populær. Spørgsmål om kunstnerisk kvalitet er uforenelige med flertalstyranni. Derfor kræver det et poliltisk mod at mobilisere den fornødne styrke over for de befolkningsgrupper, der altid er parat til at ønske kunstnerne hen, hvor peberet gror. Der scores ingen hurtige stemmer på et forslag om højere bevillinger til kunsten.
J.S. goes to Hollywood
Bach i moderne tvelys
- artikel i tidsskriftet "Modspil"s temanummer om musikanalyse, november 1987
Med denne artikel vil jeg gerne rette opmærksomheden mod et musikalsk parameter, som ofte kun berøres perifert - ja, undertiden helt overses - i klassisk musikanalyse: instrumentationen. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i to af dette århundredes betydeligste komponisters orkestreringer af værker af Johann Sebastian Bach. Læs mere...