December 2021

Vi nærmer os to-års dagen for den globale coronakrise. En pandemi, der har ændret spillereglerne i hele verden på måder, vi slet ikke havde fantasi til at forestille os.

I denne dystopiske virkelighed må man være overordentlig taknemmelig for de perioder, hvor det kan lade sig gøre at gennemføre koncerter og andre kunstneriske projekter. Vi er sluppet relativt nådigt igennem i vores lille land, og i denne sommer begyndte mange af os vist at nære forhåbninger om, at krisen var ved at være overvundet. Men med efterårets og vinterens komme stiger smittetallene igen, og sygdommen muterer til nye former, der kan ende med at koste nye nedlukninger.

Det gør det meget vanskeligt at planlægge, og man kan ikke fortænke alverdens koncertarrangører og ensembler i at være meget forsigtige og tilbageholdende med at forpligte sig på nye projekter. Det mærkes desværre med alvorlig tyngde hos alle musiklivets mange free-lancere. Også komponisterne.

Der er langt imellem bestillingsopgaverne i denne tid. Og der er konstant risiko for, at de opførelser, der trods alt er planlagt, må aflyses eller udsættes på ubestemt tid.

Jeg har trods alt været heldig i sommeren og efteråret 2021 at kunne opleve realiseringen af et par store projekter. I september havde min opera Dyrets År premiere på Aarhus Sommeropera. Det blev en flot forestilling med et drømmehold af sangere. Tak til alle de skønne medvirkende!

Jeg er ikke mindst utroligt imponeret over den entusiasme og vedholdenhed, hvormed David Riddell og hele holdet bag Sommeroperaen bliver ved med at satse på ny dansk musikdramatik. Det er virkeligt bemærkelæsesværdigt. Jeg har nu haft fornøjelsen af at arbejde sammen med dem hele fem gange: i de tre operaer over Tugt og Utugt i Mellemtiden, i min og Ivar Gjørups tegneserieopera EGOLAND - og så nu i år med Marie Grubbe-fortællingen.

Trods coronaen var der næsten fuldt hus til de fire forestillinger i det hyggelige Helsingør Teater i Den Gamle By i Århus og de to efterfølgende opsætninger i Kulturhuset Galaksen i Værløse. Og der var masser af opmuntrende tilbagemeldinger fra publikum. Der var såmænd også et par anmeldere, der var ganske fornøjede...

Kort efter denne produktion tog sopranen Nina Smidth-Brewer fat i mit gamle monodrama fra 1997 om den engelske stammedronning Boudicca. Hun gav den en flot repremiere på Den Fynske Opera i Odense sammen med musikerne Maria Lundbak, Jesper Sivebæk og Malte Vendelby.

Det var fascinerende at se denne vilde drama-queen genopstå i en ny skikkelse. Der er i det hele taget noget forunderligt ved at vende tilbage til gamle værker - man genoplever en periode i sit liv, mindes om alle de tanker og overvejelser man gjorde sig engang. Og Nina og det nye hold realiserede værket på en helt anden måde og med et ganske andet udtryk end ved urpremieren i sin tid på Den Anden Opera. Et kunstværk kan bringes til live på meget forskellig vis - og dog stadig fremstå som en loyal version af værket. Det er en gave at få lov at opleve det.

Jeg har haft lejlighed til at genbesøge et andet ældre værk: messingkvintetten Royal Danish Brass er i gang med indspilning af en ny cd, og de har til det formål fundet et partitur i deres arkiver. I 1992 skrev jeg nemlig et kort tre-satset værk, Weekend, til dem. Nok engang denne særlige oplevelse af at vende tilbage til et tidligere punkt i sin tilværelse. Lidt som at læse gamle breve - man kan godt huske, at man tænkte og følte sådan, men man kan ikke helt genkalde sig atmosfæren. Man har bevæget sig et andet sted hen.

Også DR Vokalensemblet har taget et af mine ældre værker op. Ved deres koncert for nylig i Christianskirken gav de en fornem opførelse af min Odi et amo.

I den kommende tid ser jeg frem til uropførelsen med Aarhus Symfoniorkester og dirigenten Ole Faurschou af min gennemgribende bearbejdelse af Händels Messias til en version på dansk, rettet mod børn og unge - og skrevet for moderne symfoniorkester og børnekor, samt to sangsolister. Jeg krydser fingre for, at vi får lov at gennemføre dette projekt.

Og så arbejder jeg på et værk til Mogens Dahls Kammerkor baseret på en digtsamling af Simon Grotrian med den herlige titel Soprangalop. Stykket skal uropføres næste efterår ved en større protrætkoncert, hvor også Athelas Sinfonietta medvirker, og hvor der desuden bliver plads til en corona-forsinket uropførelse af mit stykke til begge ensembler UTOPIA - og til en genopførelse af min Søren Ulrik Thomsen-cyklus Uroligt Requiem.

Et andet højdepunkt i 2022 bliver uropførelsen af en ny og slankere version af mit Requiem. Værket blev oprindeligt skrevet til DR's ensembler, som uropførte det ved en stor koncert i 2013. Men det er så stort og ressourcekrævende, at det er vanskeligt at overtale andre til at give sig i kast med det. Jeg har derfor lavet en mindre version af værket i samarbejde med de virtuose sangere i Vokalgruppen Ars Nova. Den opfører de under ledelse af Paul Hillier og med domorganist Kristian Krogsøe ved orglet ved en lang række koncerter rundt omkring i landet i marts og oktober. Se oversigten i kalenderen til venstre på denne side. Måske kommer de også i nærheden af dig...!