(placeholder)

Kammeroperaen "Dyrets År" er en fortælling om Marie Grubbe, baseret på Lone Hørslevs bog fra 2014 af samme navn. Romanen beskriver de helt afgørende tidlige år i Marie Grubbes liv, hvor hun opdager sig selv og sine drifter og seksualitet. Hvor hun indleder den kompromisløse hengiven sig til sin krop og sine lyster, som giver hende vilde og sanselige oplevelser, men som samtidig fører hende ud i en ufattelig social deroute. Bogens handling udspller sig i 1666 - et år, som mange fortolkede som apokalypsens år, fordi det rummede “dyrets tal” 666 fra Johannes’ Åbenbaring.

Tro, død og lidenskabelig kærlighed blander sig i et sanseligt, højspændt drama i Lones roman. Et drama, der både beskriver, hvor langt frygten for den ultimative katastrofe kan drive os ud, og som samtidig fortæller historien om, hvor frygtløs længslen efter kærlighed og erotik kan gøre os. Stærkt og fascinerende operastof, med andre ord!

Med operaen vil vi bl.a. stille skarpt på spændingsfeltet mellem den kollektive frygt og den personlige. For ligesom Marie Grubbe gjorde det, lever også vi i en tid, der opleves som skræmmende. Dommedag er nær! Mange oplever deres sikkerhed truet af strukturer og tendenser og ændringer i basale livsvilkår, som man ikke har individuel indflydelse på. Hvad gør man så? Rykker man tættere sammen, demonstrerer, skriver læserbreve? Eller begynder man i stedet at leve mere vildt, gribe nuet, kaste sig ud i eventyr og udskejelser, nu hvor der alligevel ikke er udsigt til en fremtid?

Marie Grubbe valgte det sidste. Med samtidens øjne: tankeløst, ubegribeligt, æresløst. I dag vil nogen måske snarere sige: modigt, kompromisløst og lidenskabeligt.

Med musikken ønsker jeg at etablere en dialog mellem den tid, barokken, som dramaet udspiller sig i, og vores egen tid. Præcis som også Lones roman gør det. Jeg kommer til at anvende nogle af de gestiske figurer, der kendetegner barokken. Ikke som egentlige stilpasticher, men snarere ved at tage udgangspunkt i den særlige musikalske ‘retorik’. der udfoldes i barokmusikken, og lade den udspille sig i et nutidigt tonesprog. Nogle af afsnittene vil fx benytte klassiske danseformer fra barokken (menuet, gigue, allemande etc.) - men i nutidig iklædning. Andre afsnit vil gøre brug af særlige vendinger (fx seufzer-figuren, lamentobassen eller jubilomotivet), der var typiske for barokmusikken; men her indplaceret i en moderne klangverden. Og andre igen vil benytte satsprincipper fra barokken som passacaglia, kanon og pastorale.

Vi fik lejlighed til at afprøve sådanne virkninger i en workshop, som vi afholdt i foråret 2018, og de havde stor effekt. Jeg har desuden brugt et nyskrevet kammerværk til Ensemble Prisme (uropført maj 2018) til at arbejde med disse teknikker. Værket hedder Barock’nRoll og er udformet som en slags “fransk suite” med referencer til barokkens dansesatser. Dele af musikken i operaen vil være i familie med dette værk.


Librettoen er blevet til i samarbejde mellem mig og stykkets instruktør, Madeleine Juul Rønn. De øvrige medlemmer af projektets kunstneriske team er Gøje Rostrup (scenograf) og Radmila Rajic, som via sit Copenhagen Chamber Performance var den oprindelige initiativtager til det hele. Og så selvfølgelig David Riddell og hans skønne musikere fra Randers Kammerensemble, som jeg glæder mig meget til at arbejde sammen med igen.


John Frandsen





Urpremiere

august 2020

Aarhus Sommeropera

Egnsteateret Undergrunden