Tro, død og kærlighed

Jeg er vild med stærke kvinder! Glødende furier, der med mod og konsekvens står fast på deres ret og kæmper for det, de tror på. Deres skæbne er ofte godt operastof, og jeg har flere forestillinger på samvittigheden med sådan en kvinde som omdrejningspunkt.

Min allerførste opera Amalie handlede om den tvangsindlagte forfatter Amalie Skram og hendes frygtløse kamp imod datidens psykiatri og dens middelalderlige kvindesyn. Siden fulgte monologen Dronning Boudicca, der fortæller om den legendariske engelske stammedronning fra Cæsartiden,  som satte sig i spidsen for et vildt og blodigt oprør imod den romerske besættelse af hendes hjemland. Denne kammeropera får i øvrigt repremiere på Den Fynske Opera i oktober 2021.

I Tugt og Utugt i Mellemtiden – den store operatrilogi (1998-2004) over Svend Åge Madsens vilde Aarhus-roman – er det Lilaiomai, der er den stærke og uforfærdede kvindeskikkelse. Og for et par år siden kom turen til Nora fra Ibsens klassiker Et Dukkehjem, som jeg realiserede som kammeropera i Odense, København og Esbjerg. I øvrigt på initiativ af Radmila, som spillede hovedrollen, og som også medvirker i aftenens forestilling. Så da Radmila foreslog, at vi skulle fortsætte samarbejdet med en opera om Marie Grubbe, var jeg ikke sen til at springe til.  Hendes livshistorie har det hele: storhed og fald, dramatiske dilemmaer, kærlighed, drifter, intriger.

Hendes fortælling har fascineret adskillige forfattere igennem tiderne. Vi startede med at genlæse I. P. Jacobsens klassiker, men også Holberg, H. C. Andersen og St. St. Blicher har haft Grubbe under litterær behandling. I nyere tid har Ulla Ryom lavet et teaterstykke, og Juliane Preisler udgav i 1994 romanen Kysse Marie, hvor hun gav en fortolkning af hendes liv set fra et moderne kvindesagsperspektiv.

Vi standsede ved Lone Hørslevs fortolkning af Grubbe-

skikkelsen i romanen Dyrets År fra 2014. Her skildrer Lone en kort periode i Maries ungdom omkring året 1666. Et årstal, som mange i samtiden fortolkede som apokalypsens år, fordi det rummer ”dyrets tal” 666 fra Johannes' Åbenbaring. Handlingen udspiller sig i bidende vinterkulde på Akershus i Oslo, hvor Marie befinder sig i et arrangeret og lidenskabsløst ægteskab med Kong Frederik III's uægte søn Gyldenløve. Heroppe i de dybfrosne omgivelser opdager hun sit eget varme blod; hun forelsker sig voldsomt i slottets franske ritmester, der som den første vækker hendes ustyrlige erotiske kræfter. Hermed indleder hun den livslange og kompromisløse hengiven sig til sin krop og sine lyster, som giver hende stærke sanselige oplevelser, men som samtidig fører hende ud i en ufattelig social deroute.

Tro, død og lidenskabelig kærlighed blander sig i et sanseligt, højspændt drama i romanen. Et drama, der både beskriver, hvor langt frygten for den ultimative katastrofe kan drive os ud, og som samtidig fortæller historien om, hvor frygtløs længslen efter kærlighed og erotik kan gøre os.

Med operaen vil vi bl.a. stille skarpt på spændingsfeltet mellem den kollektive frygt og den personlige. For ligesom Marie Grubbe gjorde det, lever også vi i en tid, der opleves som skræmmende. Dommedag er nær! Mange oplever deres sikkerhed truet af strukturer og tendenser og ændringer i basale livsvilkår, som man ikke har individuel indflydelse på. Hvad gør man så? Rykker man tættere sammen, demonstrerer, skriver læserbreve? Eller bliver man ramt af afmagt og apati? Eller begynder man i stedet at leve mere vildt, gribe nuet, kaste sig ud i eventyr og udskejelser, nu hvor der alligevel ikke er udsigt til en fremtid? Marie Grubbe valgte det sidste. Med samtidens øjne: tankeløst, ubegribeligt, æresløst. I dag vil nogen måske snarere sige: modigt, kompromisløst og lidenskabeligt.