Midsommer 2018

Thøger Larsen skrev i 1914 om "lykke og lyse nætter". Og det har vi fået for alle pengene i år; solen har bagt og strålet i maj og juni, som skulle den kompensere for alle tidligere års kølige og våde somre. Det stiller lidt ekstra krav til arbejdsdisciplinen i denne tid at skulle sætte sig indendørs for at skrive 'mærkelig musik'...

Men skrives skal der! Om et par måneder har AROS Guitarduo deres debutkoncert fra Konservatoriets solistklasse. Ved den lejlighed uropfører de et nyt værk, Rollercoaster, som jeg er ved at lægge allersidste hånd på i disse dage, inden ferien bryder ud.

Det bliver et virtuost og udadvendt stykke musik. En musikalsk tur i rutsjebanen med hvirvlende fart og flugt. Men også med en kærlig hilsen til Aarhus, som er duoens hjemsted, idet Morten Børups gamle Aarhus-hymne fra 1500-tallet "In vernalis temporis" fletter sig lystigt ind i toneguirlanderne.

AROS duoen består af to unge fremragende guitarister, Simon Wildau og Mikkel Egelund Nielsen. De har tidligere leveret nogle formidable fortolkninger af mine to ældre værker for guitarduo, Twilight (1992) og Nocturnal Procession (2001). Hør fx. deres dynamiske version af sidstnævnte på YouTube.

Til efteråret venter arbejdet med en ny kammeropera baseret på Lone Hørslevs bog fra 2014 Dyrets År. Den beskriver de helt afgørende tidlige år i Marie Grubbes liv, hvor hun opdager sig selv og sine drifter og seksualitet. Hvor hun indleder den kompromisløse hengiven sig til sin krop og sine lyster, som giver hende vilde og sanselige oplevelser, men som samtidig fører hende ud i en ufattelig social deroute.

Marie Grubbe-skikkelsen har fascineret adskillige forfattere gennem tiderne. Bedst kendt er I. P. Jacobsens store roman fra 1876 om hendes skæbne, men allerede Ludvig Holberg beretter i en af sine Epistler om sit møde med den vilde kvinde. Blicher lader hende optræde i En Landsbydegns Dagbog, og H.C. Andersen skrev Hønse-Grethe under indtryk af hendes historie. I nyere tid har - foruden Lone Hørslev - også Juliane Preisler forsøgt at give et moderne psykologisk protræt af hende i bogen Kysse-Marie fra 1994.

Ideen til operaen om Dyrets År er opstået i kølvandet af skabelsen af kammeroperaen Et Dukkehjem, som uropførtes i 2014. Som dengang er det sopranen Radmila Rajic og hendes Copenhagen Chamber Performance, der har samlet holdet. Det består af teaterinstruktøren Madeleine Røn Juul, scenografen Gøje Rostrup og - ikke mindst - af Lone Hørslev selv. Jeg er meget lykkelig over, at hun har indvilget i selv at stå for at omarbejde sin roman til operalibretto.

Tro, død og lidenskabelig kærlighed blander sig i et sanseligt, højspændt drama i Lones roman. Et drama, der både beskriver, hvor langt frygten for det ukendte kan drive os ud, og som samtidig fortæller historien om, hvor frygtløs længslen efter kærlighed og erotik kan gøre os.

Med operaen vil vi bl.a. stille skarpt på spændingsfeltet mellem den kollektive frygt og den personlige. For ligesom Marie Grubbe gjorde det, lever også vi i en tid, der opleves som skræmmende. Dommedag er nær! Mange oplever deres sikkerhed truet af stukturer og tendenser, man ikke har individuel indflydelse på. Hvad gør man så? Rykker man tættere sammen, demonstrerer, skriver læserbreve? Eller begynder man i stedet at leve mere intenst, gribe nuet, kaste sig ud i eventyr og udskejelser, nu hvor der alligevel ikke er udsigt til en fremtid?

Marie Grubbe valgte det sidste. Med samtidens øjne: tankeløst, ubegribeligt, æresløst. I dag vil vi måske snarere sige: kompromisløst og lidenskabeligt.

Med musikken ønsker jeg at skabe en dialog mellem den tid, barokken, som dramaet udspiller sig i, og vores egen tid. Præcis som også Lones roman gør det. Jeg kommer til at anvende nogle af de gestiske figurer, der kendetegner barokken. Ikke som egentlige stilpasticher, men snarere i niveau med den særlige dramatiske intensitet, der var kendetegnende for barokkens æstetik. "Som Vivaldi ville have skrevet, hvis han havde levet i dag" - så at sige.

Operaen får premiere i sommeren 2020 på Aarhus Sommeropera. Jeg glæder mig meget til igen at skulle arbejde sammen med David Riddell og hans dejlige musikere i Randers Kammerorkester. Og det lille Helsingør Teater i Den Gamle By i Aarhus bliver en perfekt ramme om forestillingen.

Vi realiserede en workshop i foråret med en indledende scene fra forestillingen i samarbejde med en gruppe skønne og dedikerede sangere. Det gav gode løfter for projektet. Jeg har også benyttet mig af muligheden for at afprøve min flirt med barokkens former af i et kammerværk, Barock'n'Roll, som er skrevet til det nyetablerede Ensemble Prisme. Det har form som en moderne "fransk suite", med referencer tl barokkens dansesatser, og blev uropført ved en koncert i Stavnsholtkirken i maj i år.

Til efteråret bliver der desuden mulighed for et gensyn med Kaj Munk-operaen Martyriet, som havde urpremiere i januar 2017 på Operaens Takkelloft. Jeg glæder mig særligt til de to forestillinger, som finder sted i Kaj Munks egen kirke i Vedersø den 30. og 31. oktober. Det bliver en helt særlig oplevelse at se forestillingen udspille sig dér, 'on location'. Er man utålmodig, kan man se og høre en glimrende optagelse af forestillingen fra Takkelloftet på YouTube.

John Frandsen