(placeholder)

Et Dukkehjem (2014)

Ibsen som opera?

Umiddelbart er det overraskende, at Ibsens dramaer endnu ikke er omsat til musikdramatik. Historien om Nora rummer alle de ingredienser, der er godt operastof: store følelser, eksistentielle dilemmaer, afgørende brændpunkter i et menneskeliv. Vi ønsker med dette projekt at lave en forestilling, der musikalsk genskaber intensiteten i Noras drama – det på én gang nødvendige og forargelige i hendes handling. Vi håber og tror, at vi gennem musikdramatikken kan formidle dramaet i en form, som vil ramme publikum på en helt anden måde, end almindeligt teater gør. Vi tror på, at musikken kan medvirke til at give psykologien i dramaet en endnu større dybde og en mere accentueret dimension.  

Ibsens drama ”Et Dukkehjem” havde urpremiere på Det Kongelige Teater i København i 1879 og er blevet spillet siden på alverdens teatre . De moralske dilemmaer udfordrer os stadig den dag i dag:  Er societyfruen Nora en gemen bedragerske eller en ædel heltinde, der har reddet sin mands liv ved sit falskneri? Nora har skaffet pengene til sin mands livsvigtige behandling med en falsk underskrift gennem en lånehaj, der nu afpresser hende. Da  hun – tvunget af omstændighederne – må lægge kortene på bordet, bliver hun svigtet af netop den, hun stolede mest på: sin mand, den vordende bankdirektør Helmer, den forargede borgermand, der kun ser sin egen karriere bragt i fare. Dybt skuffet, ser Nora sin tilværelse i et andet lys. Hun ofrer ikke blot sin trygge position, men også forbindelsen til sine elskede børn, og forlader Helmer.

Den evige søgen efter lykke er noget, der til en hver tid har berørt os mennesker. Alle kæmper vi for at finde lykken – eller blot en mening med vores eksistens. Hvordan kan vi hver især udfolde det fulde potentiale af vores eget liv? Hvad skal ofres for at vi kan gøre det? Vover vi det? Kan vi tillade os det? Er vi først og fremmest til for os selv eller for andre?

Noras historie præges af nervepirrende dilemmaer: mellem identiteten som individ og som altopofrende hustru og mor; mellem sandhed og løgn; mellem tryghed og udlængsel. Ikke mindst derfor er Et Dukkehjem ligeså aktuel i dag som da det blev skrevet for snart 150 år siden. 

Det er vores hensigt med operaen at vise et nutidigt publikum at problemstillingen er tidløs, at enhver stor beslutning er et valg mellem ens personlige moral og samfundets, at sandheden kan kræve løgn, at kærligheden kan tåle alt. 

Det er vores mål at skabe en forestilling, der flytter Ibsens drama ud af sin egen tid og op i et alment, tidløst univers. Dette realiserer vi bl.a. ved at lade forestillingen 'udvikle sig i tid', således at vi scene for scene gradvist nærmer os vores egen nutid. Forestillingen begynder i Ibsens univers i slutningen af 1800-tallet, men når Nora går ud ad døren til slut, er vi fremme i 2014. Hun forlader sin mand og sine børn som én af vore dages 'sporløse' – en 'forsvunden dansker'. Hun kunne være din egen nabo! Det forarger ikke dagens dansker, at en kvinde beslutter sig for at bryde ud af sit ægteskab; det er jo snarere reglen end undtagelsen, at et ægteskab går i opløsning. Men en kvinde, der uden videre forsvinder fra sin famillie (og ikke mindst fra sine børn!), er stadig en provokation og en gåde.


John Frandsen


libretto: Tzara Tristana og komponisten

baseret på Henrik Ibsens teaterstykke af samme navn


Download librettoen her

Partitur og opførelsesmateriale

Score and parts

please contact Edition WH


Repremiere

9. maj 2015 kl. 17

Teater République, København


Radmila Rajic: Nora

Jens Bruno Hansen: Helmer

Morten Grove Frandsen: Dr. Rank

Trine Bastrup Møller: Fru Linde

Jørn Pedersen: Krogstad


Instruktør: Tzara Tristana

(Video)scenografi: Signe Klejs

Kostumer: Pernille Egeskov

Repetitør: Galya Kolarova

Dirigent: Maria Badstue

ATHELAS Sinfonietta Copenhagen

Urpremiere

11. november 2014 kl. 19.30

Den Fynske Opera, Odense


Radmila Rajic: Nora

Jens Bruno Hansen: Helmer

Thomas Præstegaard: Dr. Rank

Trine Bastrup Møller: Fru Linde

Jørn Pedersen: Krogstad


Instruktør: Tzara Tristana

(Video)scenografi: Signe Klejs

Kostumer: Pernille Egeskov

Dirigent: Henrik Vagn Christensen

Esbjerg Ensemble

Anmelderne skrev:


John Frandsens opera over Et Dukkehjem er et krystallinsk mesterværk. Radmila Rajic triumferer på Den Fynske Opera (...)

Et Dukkehjem har en utrættelig feberpuls, båret af udsøgte blæsere, et vibrerende liv, der (...) lader den menneskelige skrøbelighed tone bevægende og rent ud i rummet.

Samtidig med at handingen i sin kostumering og modernitet suser frem i tid, bidrager John Frandsens urklange af musik til at omskabe figurerne til næsten mytologiske typer, sådan som de florerer hos Monteverdi. (...)

En sjælekrænger af format.  

Peter Johannes Erichsen

Weekendavisen

Læs hele anmeldelsen


Frandsens triumf (...) en musikaliskt på en gång formsträng och associativ version av detta drama om kärlekens och frihetens prövningar och offer.

(...) kompositionens gåtfulla harmonier, suggestiva rytmer och djärva kromatik ger färg åt dramaets psykologiska förtätning.

Martin Lagerholm

Expressen, Sverige


En rigtig fin forestilling, tankevækkende. (...) en meget gribende aften, meget fin musik,

velsunget af hele holdet.

Søren Schauser

Berlingske - "ugens klassiske anbefaling"


En god opera over et godt skuespil kendes på knapheden: den inddamper den ydre handling til det helt essentielle og koncentrerer sig om relationerne (...) Kunststykket er lykkedes forbløffende godt i John Fandsens og Tzara Tristanas udgave af Et Dukkehjem. (...)

Det er sådan opera er, når den er bedst.

Lars Ole Bonde

Peripeti, tidsskrift for dramaturgiske studier

Læs hele anmeldelsen


John Frandsen har komponeret et partitur, der med få instrumenter farver konversationen, så vi kommer tættere på Janácek end Puccini. Og tæt på en rigtig orkesteroplevelse.

Thomas Michelsen

Politiken


Frandsens musik er rig på raffinementer og loyal over for dramaet, belyser og understreger personernes op- og nedture (...) Som helhed er der tale om en imponerende forestilling (...) der i sit koncept balancerer fint mellem tryghed og glasagtig skrøbelighed.

Peter Dürrfeld

Kristeligt Dagblad


(...) John Frandsens gennemarbejdede, fantasifulde brug af kammerorkestret - her Esbjerg Ensemblet. Masser af instrumentale detaljer, lige fra de sprøde toner på slagtøjets velstemte glas i indledningen til markante tutti-passager undervejs.

Gregers Dirckinck-Holmfeld

www.gregersdh.dk


Et fint musikalsk kammerspil (...)

Frandsen er herligt opfindsom i sin brug af det lille ensemble, stemninger bliver antydet fint og gerne med små midler.

Jakob Wivel

Børsen


(...) en spændendende nyoplevelse af den klassiske historie (...) Musikken og dramaet har fundet hinanden.

Knud Cornelius

Frederiksborg Amts Avis


John Frandsens musik er (...) dynamisk og dramatisk kontrastiv, lige fra spinkelt fingerspil på vandglas i svingninger henover de skiftende perioders stilarter, bl.a. i anden akts charleston og jazz i spændstige rytmer til voldsomme og urovækkende udladninger.

Mikael Krarup

Fyens Stiftstidende