November 2020

Adventstiden nærmer sig. Vi ser frem mod en jul, der som det meste af dette mærkelige år bliver præget af den globale undtagelsestilstand forårsaget af corona-epidemien.

Uvisheden er næsten det værste. Hvor længe endnu? Er vi på vej mod lempelser eller mod yderligere stramninger? Kommer der andre globale katastrofer i forlængelse af denne?

Alt i alt er vi jo sluppet forholdsvis nådigt i Danmark takket være forårets politiske enighed om at gøre det nødvendige: at lukke samfundet effektivt ned. Så meget desto mere deprimerende er det i disse dage at se, hvordan der nu begynder at gå traditionel Christiansborg-fnidder i det hele. Det er det sidste, befolkningen har brug for! Tag jer dog sammen, politikere, og tag et fælles ansvar! Stå sammen - med og for befolkningen!

Nedlukningen har sat hele kulturlivet under voldsomt pres. Vores miljø drives i høj grad af free lance ildsjæle, der stykker en professionel tilværelse sammen i kraft af mange forskellige og skiftende engagementer. De har oplevet, hvordan deres arbejdsliv og -vilkår er smuldret, uden at der har været glødende politisk vilje til at hjælpe. Det er tankevækkende og beskæmmende, at der på et splitsekund kan skabes enighed om fuld kompensation til alle berørte minkavlere, når de rammes, mens kulturlivets aktører i vid udstrækning overlades til sig selv.

Personligt er jeg heldigt stillet som fastansat organist i Folkekirken. Jeg behøver ikke ligge søvnløs over mit livsgrundlag og kan bruge den ekstra ledige tid ved mit nodepapir. Men min slags er desværre en privilegeret undtagelse. Jeg oplever dagligt kunstnere, der er kastet ud i dyb fortvivlelse og uvished. Det er virkelig en skændsel.

I min kirke har vi genoptaget vores koncertvirksomhed, omend på et lidt lavere blus end vanligt. Det er en glæde at se, hvordan vores trofaste publikum vender tilbage og giver udtryk for stor taknemmelighed over, at der igen sker noget. Folk er sultne efter kulturelle oplevelser.

Flere af musiklivets institutioner er også begyndt at planlægge projekter igen. Og jeg glæder mig til at kunne genoptage samarbejdet med alle dem, der har måttet udsætte planlagte opførelser i 2020.

I marts-april tager Ars Nova Koret og domorganist Kristian Krogsøe fra Århus på en turné rundt i hele Danmark for at lave en række opførelser af en ny og slankere version af mit Requiem. Den oprindelige version af værket blev uropført af DR's ensembler ved en torsdagskoncert i 2013; det krævede næsten 200 medvirkende: stort symfoniorkester, koncertkor, børnekor, organist og fem solister. Så store ressourcer har man kun undtagelsesvis adgang til, så selv om værket fik en flot modtagelse af både publikum og presse, har det vist sig meget svært at få det programsat andre steder.

Det har derfor længe været et stort ønske for mig at lave en mere praktisk anvendelig version af værket. Det er blevet til en udgave for de 12 sangere i Ars Nova og en organist - et meget mere 'realistisk' format! Denne udgave færdiggjorde jeg i september, bl.a. med generøs støtte i form af et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Tak for det!

Et andet stort projekt, som oprindeligt var planlagt til august 2020, er min nye kammeropera Dyrets År. Den skulle have haft premiere på Aarhus Sommeropera i år, men det måtte naturligvis udsættes; der er alt for trangt i det lille Helsingør Theater i Den Gamle By, hvor Sommeroperaen plejer at holde til. Men jeg glæder mig over, at den ser ud til at kunne realiseres i august 2021. Og med samme hold af unge, fremragende sangere. Og med Randers Kammerensemble og David Riddell i graven. Det bliver dejligt.

Operaen handler om den unge Marie Grubbe og bygger på Lone Hørslevs roman fra 2012. En saftig og sanselig fortælling, som jeg virkelig ser frem til at opleve på scenen. Læs mere om operaen her.

Endnu et udsat projekt er uropførelsen af et værk for kor og sinfonietta, som blev bestilt sidste år af Athelas og Mogens Dahls Kammerkor. Det skulle indgå i en koncert, der tematiserede ungdomsoprøret, så det har fået karakter af en parafrase over (og en tvetydig hyldest til) 68-generationens tanker og musik. Værket hedder UTOPIA, og jeg håber naturligvis på, at det lader sig realisere engang i løbet af det kommende år.

Men her er vi stødt ind i endnu en af corona-tidens ulykker: Mogens Dahls Koncerthus og de aktiviteter, der knytter sig hertil, er for nyligt gået konkurs. Endnu et fortvivlende eksempel på, at de statslige hjælpepakker ikke rigtigt matcher kulturlivets problemer og udfordringer. Jeg håber virkelig, at Mogens rider stormen af på én eller anden måde, så han kan holde liv i sit hus og i sit kor.

I løbet af vinteren skal jeg i gang med at lave en udgave af Händels Messias til brug for Aarhus Symfoniorkester, som planlægger en række børnekoncerter i julen 2021, hvor en ny og måske mere moderne og 'skæv' version af dette pragtfulde og traditionsrige oratorium skal spilles.

Og så beder jeg til - som sikkert de fleste andre i hele verden - at hele vores tilværelse efterhåndel vil kunne normaliseres. At den nuværende mareridtsagtige tilstand får ende.

Det bliver en vanskelig jule- og nytårstid i år. Men adventstiden er også en tid til forventning og håb. Det har vi brug for.

John Frandsen