Maj 2021

Vi går mod lysere tider. Naturen folder sig ud på ny, som vil den med sine utæmmelige forårskræfter dementere den lange triste periode med fokus på smittetal, testbeviser, forsamlingsforbud og nedlukning.

Solen skinner. Det er lige straks pinse. Træerne står nyudsprungne og lysegrønne uden for mit arbejdsvindue. Himlen er blå med hvide sommerskyer. De lyse nætter er begyndt.

Og koncertlivet er ganske småt ved at vågne igen. Vi havde en koncert for kort tid siden med Underholdningsorkestret og Adam Fischer - den første i et halvt år - med perlende musik af Mendelssohn, Schumann og Brahms. Og for et par uger siden hørte jeg Palle Mikkelborg sammen med Pierre Dørge og Jungleorkestret i koncertkirken. Et lille, intimt arrangement; men hvor var det dog skønt og livgivende at se og høre levende musik igen!

I kirken har vi også forsigtigt taget hul på korarbejdet igen. Vi synger sommersange ved et udendørs arrangement omkring Skt. Hans, og til efteråret går vi for alvor i gsng med vores normale korkoncerter.

Der er tydeligvis oparbejdet en enorm sult efter kulturelle oplevelser allevegne. Der er en boblende glæde hos både udøvere og publikum over endelig, ENDELIG, at kunne være sammen igen.

Så meget desto mere underligt har det været at opleve, hvordan kulturen har skullet stå på sidstepladsen i alle de officielle coronastrategier. Det er tilsyneladende meget vigtigere at få åbnet for håndebold og fodbold end for koncerter, teatre og museer.

Men det vil vi ikke lade os kue af. Musikken og kunsten har sin egen stærke og iboende kraft - fuldstændigt som det grønne løv på træerne her i maj.

Alle vi, der skriver musik, har naturligvis været berørt af krisen. Der er ikke mange musikere og ensembler, der vover at indgå aftaler om værkbestillinger, når tiderne er så usikre, som de har været siden marts sidste år. Men jeg har heldigvis et par gode projekter at se frem til.

Min gamle one-woman kammeropera om den engelske dronning Boudicca fra Cæsar-tiden får en genopsætning dette efterår. Det er en scenisk monolog af 21 sange, der beskriver, hvordan den unge Boudicca vier sig til hævnen over de romerske hære, der har dræbt hendes mand, Icenerstammens konge. Operaen havde urpremiere i 1997 på Den Anden Opera. Den har tekst af den fremragende engelske librettist Michael Hall, som desværre døde alt for ung kort inde i det nye årtusinde.

Det er sopranen Nina Schmidt-Brewer, der tager kampen op med partituret. Hun har allieret sig med tre dygtige musikere og en spændende instruktør og scenograf, og sammen vil de lave en form for interaktiv installation omkring værket. Det sker til oktober på Den Fynske Opera - læs mere her.

Senere i oktober får jeg selv lov at indtage orgelbænken i Helsingør Domkirke. Det er en af mine tidligere elever, Else-Marie Kristoffersen, der er nyudnævnt domorganist deroppe, og hun har inviteret mig til at præsentere egne orgelværker ved en efterårskoncert. Jeg sidder i denne tid og færdiggør en større orgelsymfoni, som jeg påtænker at uropføre ved den lejlighed. På programmet står også min orgelfantasi Tombeau d'un Ange, som kan høres her.

Næste år gennemfører Ars Nova den store Danmarksturné med en ny og slankere version af mit Requiem, som egentlig var planlagt til at finde sted omkring påsken i år. Det er domorganisten fra Århus, Kristian Krogsøe, der sidder ved orglet, og Ars Novas faste chefdirigent Paul Hillier, der leder opførelserne.

Den oprindelige version af Requiem er for stort symfoniorkester, stort kor, fem solister og børnekor. Det er et meget ressourcekrævende værk, som det kan være vanskeligt at få opført igen. Derfor har jeg længe gået med planer om at udarbejde en mindre version af værket, som kan realiseres af mindre kor, soli og orgel. Jeg er meget lykkelig for, at Ars Nova har stillet sig til rådighed for dette projekt, og jeg glæder mig til at høre resultatet.

Men først gælder det denne sommers premiere på min nyeste kammeropera Dyrets År. Det er en sanselig fortælling om den unge Marie Grubbe og hendes tidlige oplevelse af kræfterne i sin seksualitet. Operaen er baseret på Lone Hørslevs fremragende roman fra 2014 af samme navn. Den foregår i vinteren 1666, i et iskoldt og forfrossent Akershus i Norge. Her vækes den unge kvindes lidenskaber med en styrke, der senere skal drive hende ud i en ufattelig social deroute - men også i dybe og stærke personlige erkendelser.

Vi går mod lysere tider. Der er meget at glæde sig til.

John Frandsen