Januar 2019
GODT NYTÅR - årsskiftet er som altid en god anledning til at gøre status.
2018 blev et år præget af nogle store private begivenheder. Min snart 88-årige far besluttede sig for at flytte på plejehjem, og vores gamle barndomshjem i Aalborg er blevet solgt til nye unge mennesker, der heldigvis ser ud til at være meget glade for det. Det har været en stor og bevægende proces at skulle igennem alle hans gemte ting og sager; det er utroligt, hvor meget man samler sammen i løbet af et langt liv. Han er glad for sin beslutning, og vi andre er trygge ved at vide, at der er mennesker omkring ham igen.
På den private front havde jeg også lejlighed til at holde 25 års jubilæum som organist i Farum. Det blev en herlig dag med masser af musik og festligt samvær med alle de mange gode mennesker, jeg er omgivet af i mit daglige arbejde.
2018 bød desuden på en mindre turné med min kammeropera MARTYRIET om digterpræsten Kaj Munks skæbne. Helt uforglemmelig var oplevelsen af at se den opført i Vedersø Kirke, med Morten i rollen som Munk stående på Kaj Munks egen prædikestol. Kirken var helt fuld, og modtagelsen var overvældende. Hele projektet har været en udelt fornøjelse: både sangerne og de fire KOTTOS-musikere leverede formidable præstationer.
2018 blev desværre også året, hvor dansk politik sank til nye triste dybder. Tonen over for flygtninge og indvandrere er efterhånden så hård og uforsonlig, at man skammer sig ved det. Hvis nogen for 10 år siden havde spået, at det ville blive dansk mainstream politik at internere flygtninge på en øde ø, ville man have nægtet at tro det. Humanismen har trange kår, og historieløsheden blandt både politikere og folk i al almindelighed er faretruende. Hjemme hos os ser vi for tiden den fremragende tyske serie Babylon Berlin, som foregår i mellemkrigstiden og skildrer det samfundsmiljø, der fostrer nazismen og 2. verdenskrig. Parallellerne til dagens Europa er uhyggelige og skræmmende.
****
Min egen kalender for 2019 byder heldigvis på anderledes positive opgaver og begivenheder.
Jeg skal nu for alvor i gang med arbejdet på min næste opera: DYRETS ÅR. En forestilling, der tager udgangspunkt i Lone Hørslevs roman af samme navn om den unge Marie Grubbe og hendes begyndende opdagelse af sine lyster og sanser. Det er en roman, der er båret af et meget veloplagt og sensuelt sprog, som lægger fint op til musikalsk bearbejdning.
Der er samlet et stærkt kreativt hold omkring projektet. Arbejdet med librettoen varetages af forestillingens instruktør Madeleine Juul Rønn i samarbejde med mig selv og med Lone. Det bliver en hovedopgave i de næste 2-3 måneder at få den dramatiske tekst helt på plads.
Projektet er initieret af Radmila Rajic og hendes Copenhagen Chamber Performance, men produktionen af forestillingen er nu lagt i gode, erfarne hænder hos David Riddell og Aarhus Sommeropera. Her får operaen urpremiere i august 2020 - og jeg glæder mig meget til endnu engang at arbejde sammen med både David, Randers Kammerensemble og alle de andre gode Aarhus-folk.
I disse dage færdiggør jeg en sangcyklus, som er bestilt af Athelas Sinfonietta til en koncert i marts med 'storbyen' som tema. Sangsolisten bliver nok engang min søn, kontratenoeren Morten Grove Frandsen. Teksterne er af Søren Ulrik Thomsen, fra digtsamlingen "Rystet Spejl". De udgør en slags storby-requiem. Det er tekster der balancerer subtilt mellem tyngde og lethed, lys og mørke. De er alle båret af en længsel og et savn rettet mod et elsket og mistet menneske:
Selvom du stadig er smuk
er det alligevel på en anden måde
end dengang vi dansede i regnen
og det skrøbelige kun var en del
af din skønhed
der sad som en syl i mit øje.
Foråret byder desuden på koncertopførelser af min kvartet til PRISME Ensemble over danse fra baroktiden - en moderne, forvredet version af en klassisk barok orkestersuite. Stykket hedder Barock'n Roll.
Og så glæder jeg mig til en herlig begivenhed i Mantziussalen i Birkerød, 3. marts 2019. Her uropfører den utrættelige pianist og ildsjæl Christina Bjørkøe en række nye klaveretuder af ti forskellige komponister. Alle etuderne er små dyreportrætter - hele samlingen bliver således en slags "dyrenes karneval". Jeg har fået lov at deltage med en lille dansende flodhest: Hippopotamus.
Endelig håber og satser jeg på - ind imellem arbejdet med Marie Grubbe-operaen - at få tid til at arbejde med nogle salmemelodier til tekster af Iben Krogsdal, som jeg synes er en interessant nutidssalmedigter. Og også til at skrive en ny klaversonate til den skønne pianist Galya Kolarova, som sammen med Adam Stadnicki for nylig udgav min cellosonate Kaleidoscope på en fremragende cd.
John Frandsen
