I John Frandsens "Seven Silly Songs" kom den rette stemning frem. Her var der nemlig noget af dobbeltbundetheden, af det skøre, det livskåde, det vanvittige, det absurd glade, det overmodige...

(John Christiansen, Morgenavisen Jyllands-Posten)

Fordomme om vor tids tonekunst findes der mange af, også at den altid er en bitter pille at sluge. Den myte punkterede John Frandsen (...) med sine syv raffinerede og samtidig enkle "Silly Songs".

John Frandsens britisk klingende orkestermusik er (..) virkelig spændende sat sammen med detaljerigdom og Lewis Caroll-agtigt eventyr over sig, der står godt til både de dagdrømmende tekster og kontratenorens lethed.

(Per Rask Madsen, Information)