I anledningen af John Frandsens 60 års fødselsdag udgav Dacapo i marts 2016 en CD med et udvalg af hans sange.

CD'en kan købes her

CD booklet'en kan hentes her






Som komponist, deltager i musiklivets organisatoriske instanser, organist, debattør, lydproducer og foredragsholder er John Frandsens aktivitetsniveau skyhøjt. Med integritet, nysgerrighed og en misundelsesværdig energi er John Frandsen en af dansk musiklivs faste støttepiller og har været det i hele sit aktive musikerliv. Men billedet med støttepillen er ikke tilfredsstillende, for sådan en står stille – og det gør John Frandsen ikke. Dertil er der alt for meget humor og nysgerrighed blandet sammen med det saglige og robuste.


John Frandsen (f. 1956) er uddannet cand. phil. i musikvidenskab på Aarhus Universitet, hvor han også har undervist. Frandsen har også kirkemusikalsk diplomeksamen fra Det Jyske Musikkonservatorium og diplomeksamen i komposition fra samme institution, med Hans Abrahamsen og Karl Aage Rasmussen som lærere.


Derudover har han også studeret direktion på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har gennem årene haft en lang række poster i dansk musikliv, blandt dem kan nævnes: formand for Dansk Komponist Forening 1999-2008, Formand for Statens Kunstfonds Toneudvalg 1993-95, præsident for Nordisk Komponistråd 2004-7. Har siden 1995 arbejdet som organist ved Stavnsholt Kirke i Farum.


Værklisten fra Frandsens hånd tæller musik i mange genrer: Syv operaer - fra en kirkeopera til en helaftensopera på Det Kongelige Teater – symfoniske værker, koncerter, kammermusik og ikke mindst: sange. Den seneste operasucces er Et Dukkehjem, baseret på Henrik Ibsens berømte skuespil.


I 2013 uropførte DR’s ensembler, en række sangsolister og den færøske sanger Teitur John Frandsens Requiem, der er det største livtag med denne genre en dansk komponist har taget. Værket er bl.a. bygget op om kontrasten mellem den latinske dødsmessetekst og nye digte af den danske digter Simon Grotrian. Denne vilje til at brydes med både det store (dødens liturgi, musikalske traditioner, store former) og det intime og enkle (digtet og stemmen) er på mange måder karakteristisk for Frandsen, der også i sine operaer formår at give intimiteten, det helt hudnære, en plads i det store apparat som en opera er. Omvendt vil man så på denne cd kunne høre de store følelsesudtryk i sangens intime form.


”What You See Is What You Get” – WYSIWYG er et udtryk i computerverdenen, der nogenlunde betyder, at det programmøren ser, mens hans laver et computerprogram, er det, vi som brugere også ser i det færdige produkt, og ikke en række mærkelige koder, parenteser, tal og gerninger. WYSIWYG er en nærhed eller endda lighed mellem det, der er skrevet og det der opleves.  WYSIWYG kan på sin vis også være et dækkende udtryk for John Frandsens musik. Der er ikke noget skjult eller komplekst dobbelttydigt i hans værker, og det betyder ikke, at der ikke er lag og udtryksmæssig dybde. For det er der masser af. Der er også eftertænksomhed og en fin og ærlig menneskelighed. Men der er ikke nogle sære overraskelser, der ligger ikke dybsindigheder gemt på steder, der er svære at høre, der er intet behov for lange hæfter med uddybelser af musikalske kompleksiteter. Det man hører, er det, der er. Og det er nok. For der god plads i Frandsens musik til at lytteren kan være til stede, tolke, lytte igen og få nye indsigter. Det er denne generøsitet med pladsen og fornemmelsen af at være velkommen, der gør at musikken langt hen ad vejen kan dækkes af udtrykket: What you hear is what you get (for nu at omskrive til lejligheden). Man hører ganske meget i denne musik, og man får lige så meget med til livet efter lytningen.


John Frandsen er om noget en musikalsk fortolker af tekster, og det er i denne rolle, han kan høres som komponist på denne cd. En samling af yderst forskellige tekster tages under musikalsk behandling, og det fælles træk i denne forskelligartede samling af sange er Frandsens ærlige, åbne tilgang til alle de tekstlige udtryk; fra det virkeligt intime, det erotiske til det filosofiske og det absurd fjollede. Alle tekster bliver givet muligheden for generøs erkendelse i deres nye, musikalske form.

Trine Boje Mortensen

(uddrag af booklet-artiklen)


John Frandsen: Songs


Lystens liturgi (1993)

tekst fra ”Højsangen” og Pia Tafdrup ”Den inderste zone”

Lise Davidsen, sopran

Sofia Wilkman, klaver


Songs of Innocence (1984)

tekst: William Blake

* Introduction

* The Shepherd

* The Ecchoing Green

* The Lamb

* The Blossom

* Infant Joy

* The Little Boy Lost

* Laughing Song

* A Cradle Song

Liv Oddveig Midtmageli, sopran

Jesper Sivebæk, guitar


Songs of Experience (1991)

tekst: William Blake

* The Voice of the Ancient Bard

* The Garden of Love

* The Fly

* The Sick Rose

* Ah! Sun-Flower

Lise Davidsen, sopran

Jesper Sivebæk, guitar


Winternächte (1989 – pno. version 2015)

tekst: Herman Hesse

* Oktober 1944

* La belle qui veut…

* Knarren eines geknickten Astes

* Böse Zeit

Morten Grove Frandsen, kontratenor

Orsi Fajger, klaver


Rummet, hvor jeg engang boede (1990)

tekst: Henrik Nordbrandt

* Tornerose

* Sådan en

* De dødes vejskilt

* Et lerhoved

Aleksander Nohr, baryton

Sofia Wilkman, klaver


Seven Silly Songs (1987)

tekst: anonyme engelske og amerikanske rim og remser

* Drinking Song

* Gypsies in the Wood

* The Turtle-Dove

* Wishful Thinking

* My Apple Tree

* All the Pretty Little Horses

* Promenade

Morten Grove Frandsen, kontratenor

Jesper Sivebæk, guitar

Sange i sjælsro og tumult.

Komponisten John Frandsens ungdomsværker i blændende fortolkning.

Peter Johannes Erichsen

Weekendavisen

Læs hele anmeldelsen


❤️❤️❤️❤    ️ Henrik Friis, Politiken



These songs are notably direct in expression (...) fascinatingly contrary, (...) a sign of how [Frandsen] does things his own way.

Andrew Mellor

Gramophone, sept. 2016



Wer auf der Suche nach einem interessanten zeitgenössischen Lied-Komponisten ist, sollte sich Frandsens Œuvre anschauen.

Marcus Budwitius

Opera Lounge, okt. 2016