Maj 2022
Verden er blevet vendt på hovedet. Hvad vi troede utænkeligt, er sket: der er blodig krig i Europa igen. Efter to års global undtagelsestilstand under coronapandemien er vi tumlet direkte ind i en urimelig og umenneskelig væbnet konflikt, da de russiske tropper natten til 24. februar krydsede grænsen til Ukraine og indledte deres forbryderiske krig. Det ene apokalyptiske scenarie afløser det andet.
Vor jord er kampplads for en krig,
der tar min fred i tiden.
Fra struben bryder leveskrig
som væld fra sindets viden:
Den gamle strid om varm og kold,
om vennesind og fjendevold,
om lys og mørkets kræfter.
Sådan skrev Kirsten Tange Jørgensen for mere end 30 år siden i sin fastesalme. En tekst, der i stærke billeder tematiserer fastetidens grundstemning: menneskets evige kamp med sine indre dæmoner.
Man må virkelig sige, at det er en tematik, der netop nu rykker ubehageligt tæt på. Der tales åbent og højlydt om risikoen for atomkrig. Og allerede nu blæser Putins hær på alle regler for krigsførelse, når de brutalt og bevidst angriber både skoler, børnehaver og hospitaler.
Hvad er det dog for en destruktiv kraft, der bor i os? Det spørgsmål er også temaet i min store dødsmesse REQUIEM, som netop i disse dage er ved at være klar til at blive præsenteret i sin nye og slankere udformning. Næsten halvdelen af teksten til et Requiem består af tekstsekvensen Dies Irae - "vredens dag", som er én lang feberfantasi over alle tænkelige og utænkelige dommedagsrædsler.
Det føles derfor på en helt særlig måde vedkommende, at det netop er i denne urolige tid, værket skal lyde igen. Det er eliteensemblet Ars Nova, der frygtløst har kastet sig ud i den kæmpestore opgave. Under ledelse af deres karismatiske chefdirigent Paul Hillier og med den århusianske domorganist Kristian Krogsøe ved tangenterne vil de fremmane alle de modsatrettede følelser, der knytter sig til vores forestillinger om døden: angst, desperation, modløshed og tomhed, men også tro, håb, kærlighed.
Requiem blev uropført i den oprindelige store version for soli, kor, børnekor, orgel og orkester i DR's Koncerthus i 2013. Det var en meget smuk og stærk opførelse i den koncertsalstradition, der ligger i forlængelse af musikhistoriens store Requiem'er af fx Mozart, Verdi, Fauré og Britten.
Med denne nye version af værket rykker vi messen tilbage til kirkerummet. Det bliver en opførelse med fokus på dødsmessens liturgi. Dens karakter af religiøst ritual.
Der indgår i værket seks danske salmetekster af Simon Grotrian. Tekster, der er skrevet i vort århundrede, og som på mange måder udgør en dramatisk kontrast til den klassiske 'tidløse' latinske tekst. I 2013 blev disse salmer sunget af Teitur - ved de kommende ugers koncerter bliver det publikum/menigheden, der får lov at lægge stemmer til.
Det er således på mange måder et helt nyt og anderledes værk, der kommer ud af denne transformation. Ved alle koncerterne indbydes publikum til at møde 45 minutter før koncertstart, så man har en chance for at lære de seks nye salmer at kende. Det håber jeg, at mange vil benytte sig af.
Kig i kalenderen til venstre for at finde den koncert, der ligger tættest på dér, hvor du bor.
***
I marts fik jeg lov at låne orglet i domkirken i Helsingør til uropførelsen af min nye symfoni for orgel. Et stort værk i fire satser og med en samlet spilletid på ca. en halv time. Anden og tredie sats låner tematisk materiale fra Requiem.
Det var en stor glæde selv at spille uropførelsen ved en koncert, hvor også min søn Morten medvirkede som solist i de seks Grotrian salmer fra Requiem. Noden til symfonien kan downloades her. Koncerten gentages 24. juli i Frederiksborg Slotskirke.
Senere på sommeren venter uropførelsen af en ny samling Mariahymner, som er bestilt af Søren Gleerup Hansen, organist i Sct. Mariæ Kirke i Helsingør. Han opfører de fem hymner sammen med sopranen Cecila Lindwall ved en koncert i kirkens sommerfestival 28. juli.
Mere om alt dette ved en senere lejlighed.
John Frandsen
