Oktober 2021

Min gamle far har fået fred. Det var hans inderlige ønske i den seneste tid at få lov at takke af - efter et langt, begivenhedsrigt liv.

Han har været et fyrtårn i vores familie. En rigtig pater familias. Et menneske med et utroligt overskud og en enestående omsorg for alle dem, der betød noget for ham. Hans nærmeste famile, naturligvis, men også gode venner og lidt fjernere slægtninge.

Han kom fra en bondegård i Hanherred. En lille flække øst for Fjerritslev, der hedder Skræm. Her gik han i den stråtækte landsbyskole - én lærer og to klassetrin: bette klaa'es og stu'er klaa'es. Med den ballast drev han det vidt som handelsmand, først som kontorassistent i Korn og Foderstof Kompagniet i Aalborg, men efterhånden stigende i graderne, indtil han i 1971 blev direktør for det lille selskab Aalborg Foderstof Import.

Det firma drev han på dynamisk vis med en blanding af frækhed, charme og kreativitet. Han var opfindsom og til tider uortodoks i sine dispositioner, og han vandt sig i stigende grad respekt i sin branche.

Ingen tvivl om, at han elskede sit arbejde. Men først og fremmest var han familiens mand. Der var intet, der betød mere for ham end hans nærmestes ve og vel. Det var ham magtpåliggende at sikre sig, at der var et stærkt sammenhold i familien, og han tog hvert år initiativ til en uges fælles ferie, hvor en stadig større slægt af børn, svigerbørn, børnebørn og oldebørn samledes omkring god mad og vin (og gin og tonic!) og herlige fælles oplevelser.

Han havde stor appetit på livet. Han elskede at rejse, og han tog os på skift med til fjerne og eksotiske destinationer. Og intet glædede ham mere end at dele et godt måltid og en god ("tålelig"...) flaske rødvin.

Det er synd at sige, at det er ham, jeg har arvet musikken efter. Han betegnede sig selv som nærmest tonedøv; det var min mor, der havde sans for musik og sang. Men han var alligevel, hvad jeg vil kalde et musisk meneske. Han havde en sikker sans for mennesker og situationer, og han havde en levende interesse for kunst og litteratur (hans bogsamling er legendarisk!).

Men trods hans manglende musikalitet fulgte han levende med i, hvordan det gik for os, der tumlede rundt i dén branche. Så sent som i september lod han sig - trods sit skrantende helbred - fragte til Den Gamle By i Aarhus for at overvære generalprøven på min opera Dyrets År 1666, for han ville ikke gå glip af hverken min musik eller min søn Mortens sang.

Men har jeg ikke fået musikken efter ham, så har jeg fået uendeligt meget andet. Han vil til enhver tid være et lysende forbillede for mig som menneske og som familiefar. Hans kærlige omsorg, hans store rummelighed, hans nørrejyske lune og hans dybe rodfæstethed i sin historie og tradition er store, smukke idealer at stræbe efter.

Æret være hans minde!