(placeholder)

Februar 2017


De seks opførelser på Takkelloftet for nylig af Martyriet, min én-akters Kaj Munk-opera, blev en helt usædvanlig intens oplevelse.


Jeg var på forhånd spændt og usikker på, hvordan forestillingen ville fungere som opera. Vi havde gjort os mange tanker om dens indhold og budskab; men kunne den også formidle sig som drama? Eller var det snarere endt med at blive et moralsk og religiøst-filosofisk essay sat i musik?


Allerede da librettisten Vilhelm Topsøe præsenterede mig for ideen til en opera om Kaj Munks skæbne, havde jeg den slags reservationer. Kan den historie fortælle os noget vedkommende i dag?


Alle mine betænkeligheder blev gjort til skamme! Det lykkedes at få forestillingen til at fremstå både med et klart budskab og med dén sanselige substans, der gør det muligt at indleve sig i personernes følelser og dilemmaer.


Det skyldtes ikke mindst instruktøren Tine Topsøe, der leverede en formidabel præstation, samt de to sangere: Morten Grove Frandsen som digterpræsten og Liv Oddveig Midtmageli som hans hårdt prøvede hustru. De fik menneskeliggjort figurerne på en så overbevisende måde, at flere blandt publikum forlod forestillingen med våde øjne.


Men også med hovedet fuldt af tanker og spørgsmål: hvilken rolle spiller det religiøse i vores afgørende livshandlinger? hvem definerer forskellen på en idealist og en fanatiker? hvordan ser vi på Munks religiøse martyrium i forhold til nutidens islamistiske galninge?


Der er i det hele taget skræmmende mange paralleller imellem vor tids politiske tendenser og debatkultur og den formørkede retorik, der kendetegnede tiden i 1930'erne, da Munk var en levende og brændende kulturpersonlighed. Vi skylder os selv og hinanden at tage ved lære af historien. Derfor føltes det vigtigt og rigtigt at sætte denne forestilling op.


Noget lystspil er den jo ikke, den korte opera! Musikken bærer hele tiden på en undertone af melankoli; men ikke mindst i kraft af det fantastiske og virtuose ensemble KOTTOS - med deres usædvanlige besætning af blokfløjter, cello, accordion og bouzouki - lykkedes det at tilføre en masse forskellige farver og klanglige variationer.


Operaen blev flot modtaget. Og jeg glæder mig især over, at reaktionerne fra både publikum og anmeldere tyder på, at vores tanker og ideer bag produktionen er brændt igennem. Læs uddrag af anmeldelserne her.


Vi arbejder i den kommende tid på at skabe grundlag for at sende forestillingen på turné rundt i landet i løbet af 2018. Det sker i regi af det lille Cumulus Teater, der har lagt faciliteter til produktionen. Premieren blev til i et forbilledligt samarbejde med Det Kgl. Teater.


***


Og herefter er det så tilbage til arbejdsbordet, hvor en række større og mindre opgaver venter: et korværk til SyngSydfyns konkurrence i juni for kordirigenter, et bidrag til Liv og Mortens spændende projekt "Den moderne romantiker" (uropførelse i september), et værk for solomarimba til en ung kinesisk studerende på Konservatoriet, og en kantate i anledning af Luther-jubilæet til uropførelse i Budolfi Kirke i Aalborg til efteråret. Dejlige projekter, som jeg glæder mig til at realisere i løbet af 2017.


John Frandsen