April 2015

Så sker det! Vi er gået ind i opløbet frem imod repremieren på min seneste kameropera Et Dukkehjem. Den finder sted på Teater République på Østerbro i København lørdag 9. maj kl. 17.

Det er et usædvanligt privilegium at få mulighed for at genopsætte en forestilling så kort tid efter dens urpremiere. Og det har givet os den sjældne mulighed at revidere forestillingen og foretage forskellige opstramninger af den.

Vi har forkortet lidt i første akt - vi havde alle følelsen af, at operaen kom lidt for omstændeligt i gang. Vi har også været i gang med saksen et par andre steder, hvor der måske var lidt 'overflødigt fedt'.

Men den allervigtigste ændring er meget mere omfattende: jeg har skrevet DR. Rank's parti om, så det denne gang synges af en kontratenor (i stedet for en tenor).

Rollen som Dr. Rank er i mine øjne et meget vigtigt omdrejningspunkt i dramaet. Han er både Noras og Helmers nærmeste personlige ven og fortrolige. Han er en joker, en Harlekin-figur, der befinder sig midt imellem det mandlige og det kvindelige univers. En androgyn person, en elegant livsnyder, et selvsikkert overskudsmenneske, en udpræget æstetiker - og en selskabsfugl, der surfer ubesværet rundt i tilværelsen. Men han er fanget i spændingen imellem denne ydre fremtoning og en vild og utøjlelig (bi)seksualitet, som han ikke forstår, ikke kan kontrollere - og som han til slut dør af.

Hans dødsangst er muligvis ikke reelt en angst for døden, snarere en angst for grimheden. Når han i starten af anden akt fortæller Nora om sin dødelige sygdom og forbyder hende og Helmer at opsøge ham mere, fordi "Helmer afskyr alt, hvad der er hæsligt", så er det en projektion. Det er sin egen følelse, han lægger i munden på sin gode ven.

Med alle disse overvejelser i baghovedet havde jeg oprindeligt skrevet et tenorparti i en let og lys operettestil. Jeg hørte for mig en efterklang af "Dein ist mein ganzes Herz". Lyden af wienersk schwung, af forfinet, overfladisk elegance.

Men det stod klart for mig under opførelserne i efteråret, at figuren alligevel var blevet for maskulin. Og derfor var det nærliggende at trække karakteren endnu mere i retning mod det tvetydige klangunivers midt imellem mande- og kvindestemmen, som klangen af en kontratenor repræsenterer.

Jeg er meget spændt på at høre og se, hvordan balancen imellem de fem roller i operaen udspiller sig i denne nye version. Jeg føler mig overbevist om, at Dr. Rank vil opleves som en mere udefinérbar og dæmonisk skikkelse, og det vil forhåbentlig tilføre forestillingen et yderligere element af 'farlighed'.

Det er den unge kontratenor Morten Grove Frandsen, der springer ind i rollen som Dr. Rank. ATHELAS Sinfonietta Copenhagen har overtaget opgaven som operakapel, og dirigenten er også ny i forhold til premieren: denne gang ledes tropperne af Maria Badstue.

Velkommen til Ibsen-opera på République. Forestillingen spiller i alt 11 gange i løbet af maj måned. Billetter kan købes her.

John Frandsen