(placeholder)

Besigtigelse af en Afgrund (2010)

pas-de-deux for tenor og guitar til tekst af Ursula Andkjær Olsen

Download:

Partitur

Tekst

Kontakt venligst komponisten

mhp. værkets electronica-elementer



"Besigtigelse af en Afgrund"

blev uropført i Rundetaarn

26. maj 2010

af Tue de Stordeur (tenor) og

Thea Vesti Pedersen (guitar)




Uddraget her til højre af Ursula Andkjær Olsens "Ægteskabet mellem vejen og udvejen"  indgår i min lille pas-de-deux for tenor, guitar og electronics skrevet i foråret 2010 til sangeren Tue de Stordeur og hans guitar-partner Thea Vesti Pedersen.


Projektet var rettet mod Tue's bacheloreksamen som sangstuderende og Thea's debutkoncert fra solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium i maj 2010


Ursula's tekst er sanselig og suggestiv. Den balancerer hele tiden på kanten mellem livets to muligheder: vejen eller udvejen - livet eller døden. Eller rettere: den insisterer på, at de to aspekter er vævet ind i hinanden, er hinandens forudsætninger.


"Besigtigelse af en afgrund" kalder hun det. En forunderligt nøgtern, næsten klinisk måde at betragte og erkende katastrofen på: "Mørket er tættere på end lyset. Det er ikke sikkert at det er et problem. Nej".


En inspirerende kommentar midt ind i mit arbejde på mit Requiem. Et betagende intermezzo, der også hjælper mig med at begribe og nuancere min egen fascination af dødsmessens mørke.


John Frandsen, 2010



Tue de Stordeur, tenor

Thea Vesti Pedersen, guitar

koncert 29. maj 2010

i Symfonisk Sal, Musikhuset Århus

Til enhver vandring

hører en fod til enhver

vandring hører to fødder

selv om de ikke ved hvorfor.


Til enhver vandring

hører et øre man

lægger det til jorden.


Til enhver vandring

hører en næse

at gå efter.


*


Der må være en kant.


Der er altid en kant.


Der må være en kant

at falde ud over.


Som får knæene til at skælve.


Ja.


*


Luk øjnene let og lad

luftene liste sig ind

over dig luk øjnene

helt og glid langt

væk tryk øjnene

til hold

vejret.


Til enhver søvn hører en evighed. Til enhver søvn hører en evighed af en vis udstrækning. Det lyder forkert. Men sagen er, at lænestolen kan vise sig at være øjeblikkeligt bundløs. At sengen kan vise sig at være uendelig i udstrækning. At din favn kan vise sig at være evindelig. Uafbrudt. Det skyldes, at man ikke kun har én søvn ad gangen. Man har flere, det vil sige to, og den ene hører op, mens den anden bliver liggende på lur. Så længe det varer. For enden af søvnen er der to døre. Det er velkendt. For enden af søvnen er der to døre, og det kan være svært at vælge. Vi trykker øjet fastere til, vi trækker dynen længere op, vi lukker låget om stenen. Det kan være en synkende lykke. Det kan være et ulykkeligt farvand. Man kan ikke vide det på forhånd. På den måde. Vi bliver stående på tærskelen, så vi bedre kan se i begge retninger. Så lukker vi søerne fastere i. Så lægger vi os til rette på bunden. Døden regnes normalt for at være en af de mere ædle udveje.


*


Man ved aldrig hvornår de

sovende vågner og man

vil aldrig vide hvorfor.


På den måde.


*


     Men man må sige det som det er. Mørket

     er tættere på end lyset. Det er ikke sikkert

     at det er et problem. Nej. Det er det

     ikke.

Ursula Andkjær Olsen