(placeholder)

Reformationsjubilæum 2017

John Frandsen bidrager til fejringen af jubilæet med en række nye kompositioner, der er bestilt til nogle af årets reformationsbegivenheder.


Klik på titlerne nedenfor for at finde nodemateriale og oplysninger

om de enkelte Luther-værker.

31. oktober 1517 opslog Martin Luther sine 95 teser på slotskirkedøren i Wittenberg - en begivenhed, der blev startskuddet til reformationen.


Reformation betyder at genskabe. Luthers ambition var  at genskabe en forståelse af Gud, der var funderet i bibelens ord, og ikke tjente til at understøtte pavekirkens sociale magtposition. Hans krav om reformation var så vidtgående, at den måtte føre til et brud med pavekirken.


Ifølge Luther var der ikke brug for en stor kirkeorganisation som formidler af Guds nåde, og det var en fejl at tro, at mennesket selv kan gøre sig fortjent til frelse gennem gode gerninger. Frelsen kommer som en ufortjent gave fra Gud til den, der åbner sig for troen. Den katolske kirkes praksis med salg af afladsbreve - hvorved mennesker kunne købe sig til syndsforladelse - var for Luther det mest konkrete eksempel på pavens vranglære.


Reformationen fjernede kirken som selvstændig social og verdslig magtfaktor og indvarslede et langt udviklingsforløb, som Danmark hurtigt blev en del af. Konsekvenserne for det danske samfund i både teologisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng er mangfoldige og skal forstås også i en international kontekst.


Reformationens mest gennemgribende liturgiske nyskabelse var fællessalmen. Det var for Luther en afgørende pointe, dels at gudstjenesten blev afholdt på menighedens modersmål (og ikke på latin som hos katolikkerne), og dels at menigheden fik en aktiv rolle i selve det liturgiske forløb. Dét var hovedformålet med salmerne. I den katolske højmesse blev alle tekster fremført af præsterne, munkene og messedrengene, og de salmer, der blev sunget (af munkekoret), var de gamle Davidssalmer fra Det Gamle Testamente - med lange kunstfærdige enstemmige melodier til. Luther havde brug for noget andet, og da der ikke fandtes noget, gik han selv i gang. Luther er ophavsmand til en række stærke kernesalmer, der stadig har sin faste plads i vores højmesse.


Luther havde en sikker sans for det musikalske og stillede høje kvalitetskrav til musikken, men han var fordomsfri i sin vurdering af, hvad der var egnet melodistof. Han brugte løs af tidens folkelige melodier, som han forsynede med ny tekst for at kunne bruge dem i kirken (“Hvorfor skal Djævelen have alle de gode melodier?” som han sagde…). Der var dog hurtigt en række tyske komponister, der kastede sig ind i kampen og bidrog til at tonesætte reformationens fyndige vers.


Overalt i verden markerer man i efteråret 2017 500-års jubilæet for Luthers opslag. Det sker på mange forskellige måder: ved gudstjenester, koncerter, udstillinger, udgivelser m.m.


Læs mere om reformationsfejringen på luther2017.dk

Herre! Giv mig frimodighed

Kantate for kontratenor, kor, orgel og kammerensemble

til bønner og salmetekster af Martin Luther

Bestilt af Aalborg Domkirke, Budolfi til uropførelse 17. september 2017


Nu fryde sig hver kristen mand

Introitus for ligestemmigt kor og orgel

Bestilt af Fredensborg Slotskirke til uropførelse november 2017


Råb af fryd for Herren

Introitus for soli kor og orgel

til tekst af Ps. 100 og Luther

Bestilt af Aarhus Domkirke til uropførelse 6. september 2015


Koral-motetter a cappella:

Nu fryde sig hver kristen mand

Midt i livet er vi stedt

I dødens bånd vor Frelser lå

Lovet være du, Jesus Krist