Nytår 2015

Nytår er statustid. Et særligt øjeblik, hvor man retter blikket både bagud og fremad.

Jeg holder mest af at betragte mig selv som et optimistisk menneske; men udviklingen i 2014 gav på mange måder grund til stor bekymring på musikkens vegne. Med udgangen af december fuldbyrdedes DR's håbløse og hovedløse beslutning om at lukke DR UnderholdningsOrkestret. Vi var mange i det danske musikliv, der kæmpede og troede og håbede til det allersidste, men en tonedøull ¿v DR-bestyrelse og en stivnakket kulturminister lod sig ikke rokke.

Det er tankevækkende, at musiklivets institutioner hviler på SÅ skrøbeligt et grundlag: at et verdensberømmet orkester kan lægges ned alene som resultat af en beslutning i et lille lukket forum som DR's bestyrelse. Og at selv et Folketingsflertal ikke er nok til at omgøre beslutningen.

Jeg er overbevist om, at vi skal forvente flere af den slags angreb på vores 'infrastruktur' i de kommende år. Der er fortvivlende lidt opmærksomhed på værdien af et rigt og mangfoldigt kunst- og kulturliv. Og selv fra de poltiske partier, der har haft tradition for at kæmpe for kulturens sag, er opbakningen vigende. Senest har SF'erne i Aarhus Byråd gjort sig til talsmænd for, at symfoniorkesteret i landets næststøull ¿rste by kan undværes (“Kan vi ikke bare lave et Jysk Symfoniorkester ud af Aalborg, Aarhus og Sønderjylland, så vi kan spare nogle penge...!?”) - og et sådant forslag kommer, umiddelbart inden Aarhus skal være Europæull ¾isk Kulturby!

Presset mod vores professionelle musikliv er helt tydeligt voksende. Det bliver stadig mere vanskeligt at finde nogle livskraftige åndehuller.

Jeg har engageret mig i kampen for at redde Underholdningsorkestret som et ensemble uden for DR. Det gør vi i en kombination af crowd-funding (støull ¿t gerne indsamlingen på dette link!), sponsorering, partnerskaber og fondsstøtte. Men det er op ad bakke, og kun tiden kan vise, om det overhovedet lader sig realisere.

Men jeg er overbevist om, at det er NØDVENDIGT at slås. Ikke blot for dette enestående ensemble, men for hele opmærksomheden omkring musikkens betydning. Og den lange periode, hvor vi kæmpede for at bevare ensemblet i DR, viste os i det mindste det positive, at der er et stort og engageret publikum derude - rundt omkring i landet - for hvem musikken faktisk BETYDER noget.

Måtte det synspunkt blot finde vej op i det politiske system...!

I det klassiske miljø har vi været vant til at betragte os som fredede. Vi plejer at betragte vores arbejde og indsats som noget, der er indlysende vigtigt. Hændelserne i 2014 har vist os, at den attitude er forkert. Vi skal UD - ud og kæmpe, ud og forklare og forsvare værdien af vores arbejde. Vi skal blive gode til at stå sammen - i det klassiske miljøull ¿, men også i musikmiljøet i bred forstand; ja, i hele den kunstneriske verden.

***

I min egen lille verden har 2014 budt på en operapremiere. I november spillede vi “Et Dukkehjem” i Odense og i Esbjerg, og det var en stor og dejlig oplevelse. Engagerede sangere og musikere, et stort og entusiastisk publikum - og såmænd også fine anmeldelser!

Til maj får operaen repremiere i København på Teater République. Jeg glæder mig til at komme i gang igen, og glæder mig over muligheden for at rette forskellige småting til, så forestillingen kan blive yderligere skærpet og profileret.

Og så glæder jeg mig til et par andre projekter i foråret: Jeg skriver netop nu på et værk til Randers Kammerensemble; en orkestersuite baseret på al den musik, jeg igennem tiderne har lagt i hænderne på dem i mine operaer til Aarhus Sommeropera. Det er meget fornøjeligt at vende tilbage til de gamle partiturer og vælge ud og sætte sammen på ny.

Og til august er der uropførelse af en ny fløjtekvintet, som bliver til på bestilling af Thy Kammermusikfestival. Det er et fantastisk lokalt initiativ deroppe i det nordvestligste hjørne af Jylland, hvor unge  musikere fra hele verden samles om intense dage med masterclasses, koncerter og masser af ny og gammel musik.

Så heldigvis er der områder i tilværelsen, hvor det er svært at bevare pessimismen! Og på det grundlag er der jo så alligevel god mening i at ønske:

GODT NYTÅR!

John Frandsen