Maj 2014

Ibsen som opera

I disse måneder arbejder jeg intenst på et nyt operaprojekt, som bliver til på initiativ af Radmila Rajic og hendes “Copenhagen Chamber Performance”: En kammeropera baseret på Henrik Ibsens dramaklassisker “Et Dukkehjem”. Og med stæull ¾rke samarbejdspartnere: Den Fynske Opera, Den Ny Opera i Esbjerg, Esbjerg Ensemble, Teater République og Athelas Sinfonietta Copenhagen.

Umiddelbart er det overraskende, at Ibsens dramaer endnu ikke er omsat til musikdramatik. Historien om Nora rummer alle de ingredienser, der er godt operastof: store følelser, eksistentielle dilemmaer, afgørende brændpunkter i et menneskeliv. Vi ønsker med dette projekt at lave en forestilling, der musikalsk genskaber intensiteten i Noras drama – det på én gang nødvendige og forargelige i hendes handling. Vi håber og tror, at vi gennem musikdramatikken kan formidle dramaet i en form, som vil ramme publikum på en helt anden måde, end almindeligt teater gør. Vi tror på, at musikken kan medvirke til at give psykologien i dramaet en endnu større dybde og en mere accentueret dimension.  

Ibsens drama ”Et Dukkehjem” havde urpremiere på Det Kongelige Teater i København i 1879 og er blevet spillet siden på alverdens teatre . De moralske dilemmaer udfordrer os stadig den dag i dag:  Er societyfruen Nora en gemen bedragerske eller en ædel heltinde, der har reddet sin mands liv ved sit falskneri? Nora har skaffet pengene til sin mands livsvigtige behandling med en falsk underskrift gennem en lånehaj, der nu afpresser hende. Da  hun – tvunget af omstændighederne – må lægge kortene på bordet, bliver hun svigtet af netop den, hun stolede mest på: sin mand, den vordende bankdirektør Helmer, den forargede borgermand, der kun ser sin egen karriere bragt i fare. Dybt skuffet, ser Nora sin tilværelse i et andet lys. Hun ofrer ikke blot sin trygge position, men også forbindelsen til sine elskede børn, og forlader Helmer.

Den evige søgen efter lykke er noget, der til en hver tid har berørt os mennesker. Alle kæmper vi for at finde lykken – eller blot en mening med vores eksistens. Hvordan kan vi hver især udfolde det fulde potentiale af vores eget liv? Hvad skal ofres for at vi kan gøre det? Vover vi det? Kan vi tillade os det? Er vi først og fremmest til for os selv eller for andre?

Noras historie præges af nervepirrende dilemmaer: mellem identiteten som individ og som altopofrende hustru og mor; mellem sandhed og løgn; mellem tryghed og udlængsel. Ikke mindst derfor er Et Dukkehjem ligeså aktuel i dag som da det blev skrevet for snart 150 år siden.

Det er vores hensigt med operaen at vise et nutidigt publikum at problemstillingen er tidløs, at enhver stor beslutning er et valg mellem ens personlige moral og samfundets, at sandheden kan kræve løgn, at kærligheden kan tåle alt.

Det er vores mål at skabe en forestilling, der flytter Ibsens drama ud af sin egen tid og op i et alment, tidløst univers. Dette realiserer vi bl.a. ved at lade forestillingen 'udvikle sig i tid', således at vi scene for scene gradvist nærmer os vores egen nutid. Forestillingen begynder i Ibsens univers i slutningen af 1800-tallet, men når Nora går ud ad døren til slut, er vi fremme i 2014. Hun forlader sin mand og sine børn som én af vore dages 'sporløse' – en 'forsvunden dansker'. Hun kunne være din egen nabo! Det forarger ikke dagens dansker, at en kvinde beslutter sig for at bryde ud af sit ægteskab; det er jo snarere reglen end undtagelsen, at et ægteskab går i opløsning. Men en kvinde, der uden videre forsvinder fra sin famillie (og ikke mindst fra sine børn!), er stadig en provokation og en gåde.

John Frandsen