Juni 2013

Er der et liv efter Requiem?

Den 5. april blev den største aften i min professionelle tilværelse indtil nu. Da uropførte DR Symfoniorkesteret, Koncertkoret, Pigekoret, fem fremragende solister og dirigenten Henrik Vagn Christensen mit halvanden time lange Requiem. Det skete i en propfyldt koncertsal i DR Byen.

I hele produktionen blev jeg mødt med en helt enestående velvilje og engagement fra hver og een af de mange medvirkende, og under koncerten var stemningen i Koncertsalen ladet med en næsten magisk spænding. Publikum lod sig fange fra start til slut – sådan fornemmedes det i hvert fald. Det er fx sjældent, at der er SÅ tyst i pauserne mellem satserne, som der var den aften.

I dagene og ugerne efter modtog jeg et hav af henvendelser, både fra venner og bekendte og fra helt ukendte mennesker. Mange gav udtryk for, at de har ladet sig bevæge af musikken.  De første mails kom allerede i løbet af natten efter koncerten, og jeg har lyst til at citere uddrag fra én af dem:

Vi har netop været til uropførelsen af dit storværk. "Vi" vil sige, undertegnede Bo 57 år, Pelle 70 år - der havde fået oplevelsen i fødselsdagsgave af to af mine døtre, Ditte min datter 25 år, Frederik hendes kæreste 25 år og endelig Matilde, 17 år. Vi var alle 5 enige om, at det var en helt usædvanlig og storslået musikoplevelse. Mørbankede og med varierede grader af klump i halsen var vi med til at klappe dig ind og ud. Vi kunne have fortsat en time endnu...

(…)

Dit værk ramte nogle sider ved denne musiktype, som jeg ikke har oplevet før samtidig med, at det bekræftede den tradition, som det baserede sig på og placerede sig i. Kombinationen af det meget forskellige udtryk i væull ærkets enkelte bestanddele og de sammenhænge, som man klart fornemmede og oplevede gjorde det til en meget helstøbt oplevelse. Jeg blev meget bevæget på forskellige måder i løbet af de næsten to timers intense oplevelse, fra dødsangst og græmmelse til melankoli og rørelse, og tårer pressede sig på mere end én gang.

Det er godt somme tider at minde sig selv og hinanden om, at det jo netop er dét, det drejer sig om i vores branche. At røre og bevæge. At formidle den store, fortryllende udtrykskraft, som musikken har. Tak til ALLE, der var med til at skabe det!

Værket udkommer på cd hos dacapo i løbet af efteråret.

Det har taget en tid at lande på benene igen. Men heldigvis var der en ihærdig tegneseriegud, der havde okkuperet mit skrivebord, og som gjorde krav på min opmærksomhed: Divus Madsen fra EGOLAND. Han bankede på for at blive genoplivet som operafigur på Århus Sommeropera 27. august. Læs mere om dette projekt her.

Og næsten samtidig - midt i opløbet til premieren i Århus - spilles to af mine tidligere værker for strygere ved dette års Thy Kammermusikfestival. En festival, der er resultatet af ihærdige lokale kræull æfters arbejde med år efter år at skabe rammerne omkring en højprofileret og yderst professionel masterclass for unge kammermusikere fra ind- og udland. Læs mere om dette imponerende initiativ (og ildsjælene bag det) her.

John Frandsen