Midsommer 2011
Vores politikere gør det i stadig stigende grad svært at bevare en smule stolthed af at være dansk...
I disse dage udfoldes der helt absurde kræfter i kampen for at lukke munden på dem, der stiller spørgsmålstegn ved det fornuftige i, at Danmark isolerer sig bag grænsebomme og toldmure.Hvad er det dog for en mindreværdig provinsialisme, der får vores magthavere til at begive sig ud i så ekstrem fremmedfjendskhed og nationalisme?
Vi har jo så meget at vise vores omverden. Så meget at være glade for og stolte af. Og samtidig: så meget at lære af andres kulturer og traditioner.
Sådan har det altid været inden for kunsten. Og sådan har det i gode tider også været inden for andre samfundsområder: økonomi, handel, trafik - udveksling er af vital betydning, hvis ikke vi skal stagnere i forældede og småtskårne positioner.
Musik er et sprog uden grænser. Det er gang på gang en stor oplevelse at rejse i udlandet og opleve, hvordan en fremmed musiks tonesprog kan tale helt direkte og umiddelbart til én. Og det er lige så stærkt at opleve det modsatte: at dine egne traditioner - ja, ligefrem din egen musik! - kan appellere til folk, der har en helt anden social og national baggrund end din egen.
Kors, hvor jeg dog glæder mig til et nyt og andet og mere åbent politisk klima i vores lille, forarmede land! For det må ske på et tidspunkt. Historien viser os heldigvis, at enhver nedgangsperiode rummer kim til en ny opgang. Det er tilsyneladende en elementær udviklingslov, at alting i sig også bærer sin egen modsætning.
I dette kuldslåede værdipolitiske klima er jeg fra 1. april trådt ind som medlem af Statens Kunstråd. Og det er indtil videre en opløftende opgave. Her er det lykkedes at samle en flok kunstnere og kunstkyndige med vid horisont og højt til loftet. Og med en ambition om at gøre en forskel og løfte niveauet.
Det bliver spændende at se, om vi får lov! Om vi kan komme igennem med en politik baseret på et kunstsyn, der åbner sig mod omverdenen og ikke lukker sig inde i en forkvaklet, selvtilfreds 'danskhed'. Vi vil ud og prøull øve os selv af over for den verden, der findes omkring os. Og det er vi overbevist om, at også det danske kunstliv i al almindelighed har godt af.
Hjemme ved skrivebordet har jeg færdiggjort min fløjtekoncert til DR UnderholdninsOrkesteret og deres ungarske fløjtevirtuos Dóra Seres. Det bliver en stor oplevelse at høre hende uropføre dette værk, som har fået titlen Beauty and the Beast. En dato er endnu ikke fastsat, men stay tuned...
Nu venter en samling adventsmusik til Herning Drengekor og deres dynamiske leder Mads Bille. Samt et korværk til Ars Nova, som skal indgå i ensemblets tema om "Stemmer fra Nordatlanten". Og så skal jeg også skrive en accordeon-duo til de to unge musikere i ensemblet Mythos, der tidligere iår vandt DR's kammermusikkonkurrence. Så midt i al den nedslående samfundsmæssige elendighed er der jo sådan set nok at glæde sig til!
John Frandsen
