(placeholder)

Februar 2010



Herre, lad mig dreje som et ur

der har greb om dødens partitur

stemmebåndet triller i sit skrud

gennem alle dagens sammenbrud.


Herre, jeg er skrøbelig som glas

derfor må du skænke mig en bas

dyb og klar som havet i sin strøm

så jeg løftes op af nattens drøm.


Herre, jeg har brug for en tenor

jeg har brug for himlens fuglekor

højt og bredt i øret dagen lang

ellers blir jeg ikke sat i gang.


Herre, jeg må bé om løvebrøl

og om plads til hele livets køl

jeg vil sejle mod dig som fregat

da er nodearkene besat.


af Simon Grotrian: Evahave



I sin nyeste digsamling med den palindromiske titel EVAHAVE formulerer Simon Grotrian med ovennævnte strofer nærmest et motto, eller i hvert fald en slags prolog for et Reqiuem.


Arbejdet skrider fremad. Og jeg har lykkeligvis fået en mere præcis tidshorisont for arbejdet: DR Symfoniorkesteret sigter mod en uropførelse i januar/februar 2012. Det giver rimelig tid til det afsluttende arbejde - og ikke mindst til den efterfølgende udarbejdelse af nodematerialer og til indstuderingen.


Vi giver stadig koncerter med vores pilotprojekt: salmer med nye melodier til tekster af Grotrian. Salmerne indgår i det store værk som moderne danske samtidskommentarer til den klassiske, tidløse Requiemtekst på latin. Men også 'i det små' - i vores Grotrian-koncertmosaik - er det en stadig glæde og inspiration at arbejde med disse tekster.


Og så er det livgivende at have et par andre og mindre opgaver at veksle med: Jeg skriver for tiden på en lille samling Blake-sange til DR Pigekoret. Og jeg har også lovet at komponere et værk til den unge tenor Tue de Stordeur fra Det Jyske Musikkonservatorium over en tekst fra Ursula Andkjær Olsens "Ægteskabet mellem vejen og udvejen".


John Frandsen