December 2009

Adventstid. En måned i spændingsfeltet mellem tiltagende mørke og frydefuld forventning. En tid til indadvendt refleksion, til forberedelse og eftertanke. Men også dage med 'fart på' – masser af koncerter, komsammen'er, julehilsner, gaveræs osv. osv.

Midt i arbejdet med mit Requiem (som skrider godt fremad – det er stadig meget inspirerende stof at arbejde med!) fik jeg for nylig tilsendt nogle tekster af forfatteren Anne Vad, som har skabt en meget fri dansk gendigtning af Requiem-teksten. Smukke tekster, som jeg har stor lyst til at arbejde videre med i et nyt og mindre værk, når engang det store symfoniske projekt er afsluttet. Læs her hendes version af "Tuba Mirum":

Gem mig, Herre, gem mig!

i dødens kolde rige.

Skjul mig, Herre, skjul mig

for vredens piskesvie.

Gem mig, Herre, skjul mig! Til basunen tier,

og smældets snerren ender

- jeg folder mine hænder -

Se mig, Herre, se mig!

min mund er stum, men åben.

Hør mig, Herre, hør mig –

min tavse retfærdsråben.

Gem mig, Herre, skjul mig! Til basunen tier,

og smældets snerren ender.

- jeg folder mine hænder -

af Anne Vad: Requiem

Angst og håb, fortvivlelse og forventning. Det er adventstidens modsatrettede grundstemninger. Selv er jeg stadig så barnlig en sjæl, at jeg glæder mig, når adventskransen tændes. Nyder de mørke decemberdage, når der er ild i brændeovnen og varm glögg i gryden. Når hele huset dufter af klejner og æbleskiver.

Og vores families nye lille vidunder – vores barnebarn Ejlar – vokser og fylder alt og alle omkring sig med lys og glæde i øjnene. Alene dét er til at blive helt religiøs af! Han minder os på én gang om livets ukuelighed og livets skrøbelighed og sårbarhed.  Et rigtigt jule- eller adventseventyr.

Men man kan jo samtidig ikke lade være med at tænke bekymret på, hvilken verden han er blevet født ind i. Klimakatastrofer, finanskriser, terrorisme, fremmedfjendskhed – en politisk og social kultur der i stigende grad er funderet på mistillid mennesker imellem. Alt det modsatte af, hvad advent og jul prøver at gøre nærværende for os.

Vi ved, at vintermørket når sit dybeste i dagene omkring jul. At lyset vender tilbage – også helt uden vores hjælp. Men tidens samfundsmæssige og åndelige mørke skal vi selv gøre en aktiv indsats for at bekæmpe.  Må adventstiden hjælpe os til at få kræfter til det!

John Frandsen