I den oldkirkelige liturgi spillede dyrkelsen af Jesu Moder, Jomfru Maria, en helt central rolle. Hun blev set som en universel fortaler for os mennesker - en kvinde, der i kraft af sit moderskab havde en helt særlig adkomst til at fremføre vores sag over for Jesus og Vorherre.

Dyrkelsen af Jomfru Maria tog til i øbet af middelalderen og antog et omfang, der gjorde, at Luther følte behov for at tage et opgør med den som en del af sit reformationsprogram. Hun var blevet næsten lige så hellig som den treenige Gud, og det gik jo ikke an!

Derfor fik Mariaskikkelsen en meget mere beskeden plads i den reformerte kirkes ritualer. Vi har i vores kirkeår kun Mariæ Bebudelsesdag tilbage som en ren fejring af hende. Men i den katolske liturgi spiller hun stadig en meget fremtrædende rolle som den, der går i forbøn for menneskeheden.

En del af vores kirker har trods reformationen beholdt deres oprindelige Maria-navne: Mange byer har en Vor Frue Kirke, og i Helsingør har de ligefrem en Sct. Mariæ Kirke.

I denne gamle klosterkirke var Buxtehude organist i en årrække. I dag sidder Søren Gleerup Hensen på bænken, og han ønskede at markere et orgeljubilæum med en nykomponeret cyklus af Maria Hymner.

Jeg har valgt fem af de helt klassiske latinske hymner som tekstgrundlag. Det er ord, der er sat i musik af talrige komponister før mig, og som i smuk poetisk form anråber Maria i en bøn om hendes hjælp til at sikre vores frelse.

De fem satser er:

Ave Maria

O magnum mysterium

Ave Regina coelorum

Salve Regina

Ave maris stella

John Frandsen