John Frandsens værk går ind

og tager fat i samtlige musikalske

ingredienser i højmessen

- her lige fra den indledende

og meget imponerende korsats

»Introitus« til det afsluttende

postludium. De indlagte salmer

er beriget med fornemme

overstemmer fra koret. En vigtig

del af filosofien bag værket

er, at menigheden inspireres til

at synge om muligt endnu mere

med end vanligt. Bortset fra

enkelte vers, hvor koret - som

tydeligt angivet i det omdelte

sangblad - skal synge alene.

I forløbet indgik også en andægtig,

smuk prædikenmotet

og en lille buket afvekslende

nadversange.

Banebrydende

John Frandsens musik veksler

på fornemste vis mellem det

pompøse, det komplicerede og

det enkle. Samlet set har værket

givetvis udgjort en betydelig

udfordring for koret, som

imidlertid levede helt op til

komponistens tillid. Med det

resultat, at selv det komplicerede

aldrig blev for kompliceret

for tilhørerne. Korets rolle

er - med Mads Billes ord - her

»blot« at være en instrueret del

af menigheden. At synge for.

Vi kan så tilføje, at den ikkeinstruerede

del af menigheden

fulgte dygtigt trop. Der blev

med andre ord sunget rigtig

godt med.

»Advent« er et værk, der er

skrevet ligeværdigt for orgel,

kor og menighed. Det er ikke

gjort før, men alle i kirken

kunne konstatere, at det fungerede

til perfektion.

Flemming Nordenhof

Herning Folkeblad

28. november 2011

