Essays

Biografi v/ Svend Hvidtfelt Nielsen

Stilhed.
En trinvis stigende bevægelse i bratsch.
C-dur.
Piano pianissimo.
En harpeflageolet afrunder delikat første frase.
Stilhed, ny frase.
En klarinettone klinger med, men opdages egentlig først, da den som en rumklangseffekt bliver hængende på en tone som bratschen netop har forladt. En fløjtetone dukker frem af melodikken, som en tone der sidder fast, før den igen glider ind og bort i melodiforløbet. Nu dukker også et horn op langt borte, og andenviolinerne sætter an med bratschens tema, blot en sekund højere, og langsomt, langsomt udfoldes en fuga, der ud af strygernes melodik langsomt lader resten af orkesteret tone frem. Læs mere…

UD med ny musik!

Musikhistorien rummer mig bekendt ingen eksempler på, at en genre har overlevet i en så ophøjet isolerethed fra sin egen samtid, som den, vores ny musik miljø befinder sig i for tiden. Det sker, at enkelte komponister bliver overset i deres levetid og rehabiliteret af eftertiden. Men en hel genre? Kunstnerne behøver ikke nødvendigvis at være elsket af folk; men de bør i det mindste kunne påkalde sig opmærksomhed. Hvordan generobrer vi den kulturelle dagsorden? Læs mere…

musik, (via lat. musica fra gr. mousike (techne) 'musernes kunst', af mousa 'muse'), oprindelig en fællesbetegnelse for alle de kunstarter, som ifølge den græske mytologi stod under musernes beskyttelse (jf. adj. musisk); i dag benyttes ordet udelukkende om tonekunst. I denne betydning kan musik defineres som lyd struktureret i et tidsligt forløb. Heri er umiddelbart indeholdt tre forudsætninger: 1) Der skal være lyd. Musik er et klingende fænomen; man kan ganske vist godt betegne et nedskrevet partitur som musik, og en kyndig partiturlæser er i stand til direkte herfra at høre musikken for sit indre øre. Men dette er kun i uegentlig forstand musik. Musikværket bliver først egentlig realiseret i det øjeblik, det klinger. 2) Lyden skal være struktureret. Der skal ligge en menneskelig, kreativ vilje til grund for dens sammensætning, for kompositionen. Fuglesang og andre naturlyde betragtes således ikke som musik, ligesom også støj og andre former for akustisk tilfældighed principielt falder uden for begrebet. 3) Lyden skal udfolde sig i et afgrænset og sammenhængende tidsrum. Det er den tidslige rækkefølge, hvori de enkelte klanglige bestanddele er bestemt til at følge efter hinanden, der gestalter musikværket. Læs hele John Frandsens artikel til opslagsordet "musik" i Den Store Danske Encyklopædi

Operaens rum - og tegneseriens... af Christina Dahl

Der er flere lighedstegn mellem opera og tegneserie, end man lige skulle tro. Begge medier er de store sandheders tumleplads; både opera- og tegneseriefigurer skal kunne udtrykke store sandheder i ganske få sætninger, som når tegneren på 3-4 billeder skal fortælle en hel historie. Eller når kærlighedshistorien med få replikker skal sættes på plads i operaen. Også operaen er nemlig er en knap og koncentreret udtryksform, uden plads til de store diskurser og uddybninger – alt, hvad der siges, er punchlines.
Læs hele Christina Dahls programartikel til operaen EGOLAND.

Rejse langs yderposter - af Jørgen I. jensen

Et stort, fuldt udbygget requiem – en dødsmesse – for soli, kor og orkester. I forlængelse af den store ophøjede tradition for Requiem-værker og med musikalsk udfoldelse af hele den latinske middelalderlige tekst, med rødder helt tilbage til oldkirken. Skrevet af en dansk komponist med en på alle måder nutidig kulturbevidsthed.
Man spørger uvilkårligt sig selv, hvordan det overhovedet kan lade sig gøre.
Læs hele Jørgen I. Jensens artikel til REQUIEM cd-booklet’en

REQUIEM - en messe for livet
Artikel af John Frandsen til tidsskriftet PubliMus - september 2014

Jeg er blevet spurgt mange gange, hvad det er, der får en moderne komponist i det 21. århundrede til at bruge to år af sit liv på at tonesætte en så gammel tekst. Har dette middelalderlige verdensbillede overhovedet noget væsentligt at sige det moderne menneske?
Ja, det er jeg overbevist om! Vi lever på mange måder i en tid, hvor mennesket er mere angst for og mere fremmedgjort over for tanken om sin egen dødelighed, end måske nogensinde tidligere. Vi bilder os ind, at vi mestrer vores tilværelse i alle dens aspekter; vi bekender en klippefast tro på teknologiens landvindinger og videnskabens verdensbillede. Og vi forfærdes, når vi pludselig konfronteres med grænsen for vores egen formåen: døden har vi ingen magt over og ingen rimelig forklaring på.
Det moderne menneske er tilbøjeligt til at betragte døden som en slags ‘funktionsfejl’. En ting, der gik galt for Vorherre ved verdens skabelse. Et livsvilkår, som nogen bør kunne drages til ansvar for. I USA er det ikke helt usædvanligt, at pårørende sagsøger lægerne og sygehusene, når deres kære dør. Men døden er jo en realitet. Den er faktisk det eneste 100 % sikre vilkår for vores eksistens.
Mennesket er (i hvert fald så vidt vi ved…) den eneste skabning, der er bevidst om sin egen endelighed. Om tidens gang og om dødens realitet. Den viden ligger som en understrøm under alle vore dage – for det meste gemt dybt nede i vores underbevidsthed, men undertiden skræmmende nærværende. Vi har derfor til alle tider et behov for at komme overens med vores dødsangst. Det er denne tematik, der udfoldes kunstnerisk i et Requiem. Læs hele artiklen

Ej blot til grin
Interview om komisk opera, bragt i operabladet Ascolta december 2012

Fortællemåden i opera rummer indlysende urimeligheder. Det er næsten sådan, at jo alvorligere handlingen er, desto sværere er det at tage den alvorligt. Selv en stor Wagner-opera, hvor helten synger i en halv time om sit banesår, kan tage sig meningsløs ud, både fortælle- og oplevelsesmæssigt. (...)
Det ligger til mig at vælge en strategi, der ikke ’bliver i myten’, men dyrker videre på sammenstødet mellem fortælleformer. Det sammenstød er vildt interessant! Og for mig er humor en uundværlig del af tilværelsen, noget jeg hele tiden inspireres af og får ideer ud fra. Også når jeg oplever værker af andre, der fortæller en historie fra en humoristisk vinkel, får jeg åbnet mine øjne mere, end seriøst teater undertiden gør. Læs hele interviewet

Guitaren – instrumenternes akvarelpensel

At skrive for guitaren er om noget begrænsningens kunst... Guitaristen Erling Møldrup formulerede det engang (med guitaristens karakteristiske selvironi) på denne måde: Guitaren er et utrolig udtryksfuldt og dynamisk instrument. På den kan man spille lige fra det svageste pianissimo, det lyder således: pling....! - til det kraftigste forte, det lyder således: pling...! Den klassiske guitar er med andre ord intimitetens instrument. Læs mere…

The Divine Zoo - en analyse
Studentereksamensopgave af Nanna Ohrhammer Josefsen

William Blake er sandsynligvis en af kulturhistoriens særeste personager. Blake skabte sine værker ud fra færdige billeder, der gennem hans idéer om en forestillingsverden opstod i hans tanker. Han visualiserede så at sige helheder i den menneskelige tilværelse, og hans helt unikke evne til at udtrykke dette helt simpelt, har i eftertiden placeret ham som en af sin kulturelle tids nøglepersoner.
Blake fangede min interesse, da jeg i min egenskab af sanger i DR Pigekoret, stødte på ham gennem John Frandsens nykomponerede korværk The Divine Zoo.
Hvordan er det muligt at sætte musik til disse værker som Blakes digte udgør? Kan det overhovedet lade sig gøre at skabe et udtryk, der bare tilnærmelsesvis opretholder helheden i Blakes visioner, ved at pille tekst og billede fra hinanden og erstatte farve med lyd? Dette vil blive diskuteret i denne opgave. Læs mere...

DR og public service

For mig handler public service i høj grad om mod – kreativitet – nytænkning. Om vilje til at eksperimentere med form og indhold. Om visioner på kunstens og kulturen vegne – ikke blot på virksomhedens eller på lyttertallenes.
Netop dette mod har tidligere kendetegnet DR. Det har været DR, der turde tage en chance eller støtte utraditionelle initiativer i musiklivet. Det gjaldt både inden for den klassisk-klassisk musik og inden for samtidsmusikken. Der var forholdsvis kort vej fra et godt og spændende projekt til DR’s sendeflade.
Læs mere...

DR’s dødskamp

Da DR’s generaldirektør Kenneth Plummer i marts skulle fortælle om de barske konsekvenser af den manglende økonomistyring af DR-byggeriet og af DR’s drift i det hele taget, lovede han, at han ville gennemføre ”intelligente besparelser”.
Han har i sandhed holdt ord: Man sparer nu al intelligens bort fra DR.
Læs mere...

Vulgær og banal? ja-tak!

Opera er stiliseringens sprog. Et univers for skæbner og situationer der er lager-than-life. Som kan ophøjes til universelle. Til myter. Og jeg tror, det er her fascinationen ligger – ikke mindst for det moderne menneske. Vores tid tørster efter ’det store drama’. Og der er i virkeligheden ikke ret langt fra samtidens fantastiske fortællinger som fx ”Lord of the Rings” og ”Harry Potter” til operaens sprog og udtryk.
Jeg kunne tænke mig en nutidig musikdramatik, der i langt højere grad turde udforske dette univers. Hvad gemmer der sig fx i tomrummet mellem musikdramatik og computerspil? Mellem opera og film? Hvad findes der af udtryksmuligheder i ingenmandslandet mellem Poul Ruders og Andrew Lloyd Webber? Læs mere…

Om nye salmer

Et af de vigtigste krav man kan stille til en salme er, at teksten og melodien skal berige og løfte os, tolke en fælles oplevelse af evangeliet, uddybe og perspektivere den. Derfor er det så vigtigt, at man tør stå ved ‘de store følelser’. Vi må ikke i misforstået folkelighed gøre tingene mindre end de er. Menneskelivet er fuldt af gåder og modsigelser, og vi snyder hinanden for gode, store og afklarende oplevelser, hvis vi lyver os fra det. Læs mere…

Melodi, raffinement og et ekko af romantik
– musik af John Frandsen
Portrætartikel af Svend Hvidtfelt Nielsen

Det er melodien, man almindeligvis fremhæver hos John Frandsen. Hans særlige melodiske åre, sansen for den fint formede vokale melodik, som gennemstrømmer Frandsens musik. En melodik komponisten selv til tider har karakteriseret som ”surrealistisk”. Læs mere...

Dansk musiks guldalder

Ny musik i Danmark har i de seneste årtier oplevet en guldalder. Der er et meget livskraftigt og produktivt miljø blandt både komponister og udøvere, den stilistiske mangfoldighed er stor og kvaliteten af ny dansk musik nyder bredere og bredere anerkendelse. Læs mere...

Kunsten at tegne en hane
– kronik i Berlingske Tidende, 1996

Samfundet behøver kunsten, også selvom den ikke altid er populær. Spørgsmål om kunstnerisk kvalitet er uforenelige med flertalstyranni. Derfor kræver det et poliltisk mod at mobilisere den fornødne styrke over for de befolkningsgrupper, der altid er parat til at ønske kunstnerne hen, hvor peberet gror. Der scores ingen hurtige stemmer på et forslag om højere bevillinger til kunsten. Læs mere...

J.S. goes to Hollywood
Bach i moderne tvelys
- artikel i tidsskriftet "Modspil"s temanummer om musikanalyse, november 1987

Med denne artikel vil jeg gerne rette opmærksomheden mod et musikalsk parameter, som ofte kun berøres perifert - ja, undertiden helt overses - i klassisk musikanalyse: instrumentationen. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i to af dette århundredes betydeligste komponisters orkestreringer af værker af Johann Sebastian Bach. Læs mere...

BOOK ET FOREDRAG
med komponisten