Dansk musiks guldalder

Ny musik i Danmark har i de seneste årtier oplevet en guldalder. Der er et meget livskraftigt og produktivt miljø blandt både komponister og udøvere, den stilistiske mangfoldighed er stor og kvaliteten af ny dansk musik nyder bredere og bredere anerkendelse.

Det skyldes i høj grad det faktum, at landets to største musikkonservatorier i en lang periode fra 1970’erne og indtil for få år siden satsede stærkt og dristigt på netop samtidsmusikken. Der var store komponistklasser ved begge konservatorier, og de arrangerede koncertserier og festivaler, hvor unge komponister og musikere fik en platform for deres samarbejde. Det har siden resulteret i oprettelsen af en række unge ensembler, som vier en stor del af deres virksomhed til ny musik, og som forstår at formidle musikken med både kompetence og entusiasme. De ledende lærerkræfter ved konservatorierne har forstået at give plads til stilistiske og æstetiske forskelle – der har ikke været tradition for eksklusive og ensidige kompositionsskoler i Danmark, i hvert fald ikke i den generation, der befolker scenen i dag.

I en lang periode understøttede staten denne positive udvikling på forskellige måder. Statens Kunstfond blev oprettet allerede i 1964 – faktisk har Danmark verdens ældste Kunstfond. Herfra tildeler staten bestillingshonorarer, arbejdslegater, produktionspræmier m.m. til skabende kunstnere inden for billedkunst, litteratur, musik, teater, film, arkitektur og kunsthåndværk. Tildelingerne sker efter det såkaldte ”armslængdeprincip”, som er et Nordisk begreb for en model, hvor politikernes indflydelse på kunststøtten er begrænset til alene at vedrøre selve rammerne – de konkrete afgørelser om støtte til kunstneriske projekter er lagt ud (i en armslængdes afstand) til fagkyndige udvalg, sammensat med og af kunstmiljøerne selv.

Ved siden af Kunstfonden oprettedes Statens Musikråd – på basis af en omfattende Musiklov, som fastsatte tilsvarende frie rammer for den statslige støtte til andre sider af musiklivet: uddannelse, koncertliv, ensemblestøtte, festivaler, musikinformation, formidling m.m.

Ny struktur

Hele denne struktur, som således har skabt bemærkelsesværdige resultater for dansk samtidsmusik, blev afgørende ændret i 2003. Da besluttede det danske parlament at lægge alle disse funktioner sammen i en ny stor organisation ved navn Kunststyrelsen. Det skete med et ønske om at skabe en mere enkel og gennemskuelig struktur; men indtil videre må man betegne projektet som en fiasko. En lang række af de funktioner, som tidligere blev varetaget af medarbejdere og udvalgsmedlemmer i tæt kontakt med det aktive musikliv, er i dag enten helt forsvundet eller trukket bort fra det faglige miljø og over i det politiske.

Skadevirkningerne er det endnu for tidligt at danne sig fuldt overblik over. Men der spores allerede en tendens til øget centralisme og bureaukratisering, og et tilsvarende dalende engagement i alle formidlende og organiserende led i det danske musikliv.

Situationen er stadig den, at der er et usædvanligt stort og værdifuldt kunstnerisk potentiale i ny dansk musik. Der skrives nye værker, som vækker begejstrede reaktioner i ind- og udland, fx er der i de seneste år skrevet fire nye store operaer til Danmarks nationalscene, og i denne sæson har 10 danske komponister fået uropført symfoniske eventyr rundt omkring i verden baseret på fortællinger af vores nationaldigter H. C. Andersen. Der er også (endnu) tætte realtioner mellem skabere og udøvere i vores nationale musikliv. Men de rammer, der arbejdes under, slider på velviljen og entusiasmen. Det gælder både nationalt og internationalt: hjemme i Danmark svigter den fagkyndige opbakning, og i udlandet er det i dag nærmest umuligt at opdrive professionel og pålidelig information om dansk musik. Dermed svigtes den opfølgning af succes’erne, som skulle medvirke til at placere de nye værker som en del af det faste repertoire.

Nordisk samarbejde

I de fem nordiske lande har der eksisteret en lang tradition for musiksamarbejde, bl.a. omkring afholdelsen af to vigtige nordiske festivaler: Ung Nordisk Musik, som præsenterer musik af skandinaviske komponister under 30 år, som regel opført af konservatoriestuderende musikere, og Nordiske Musikdage, som er en bredere festival for nordisk samtidsmusik, og som arrangeres hvert andet år af de fem komponistforeninger i fællesskab.

Dette nordiske samarbejde er blevet yderligere intensiveret i de seneste år. Det sker i stigende grad i dialog med vigtige festivaler eller samarbejdspartnere uden for Norden. Og det sker i erkendelse af, at resten af Verden opfatter Norden som en sammenhængende region. Der er afgørende individuelle særpræg og kendetegn ved de enkelte landes musiktradition, men der er også nogle fællestræk, som gør det meningsfuldt at arbejde tæt sammen. Det er vores intention at styrke dette samarbejde i de kommende år og bruge det som platform for etableringen af et stærkere netværk med komponister i resten af Europa.

John Frandsen

Formand for

Dansk Komponist Forening